For Evigt Hip Hop flytter fra Rødovre og indtager Valby Parken

For Evigt Hip Hop flytter fra Rødovre og indtager Valby Parken
Noah Carter. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

I august fik vi den første udgave af For Evigt Hip HopDanmarks nye hiphopfestival, der præsenterede en overvældende mængde rappere på bare én dag. Festivalen foregik på Rødovre rådhusplæne, men nu afslører arrangørerne via Facebook, at de rykker teltpælene op og flytter.

For Evigt Hip Hop anno 2018 kommer til at foregå i Valby Parken.

Hiphopfesten går ned den 25. august, og mens den i år blev ledsaget af søsterfestivalen For Evigt Rock, blev det tidligere på året annonceret, at konceptet bliver udvidet. I 2018 slutter For Evigt Pop sig også til programmet. For Evigt skriver, at de forventer at annoncere nye kunstnere snart.

Årsagen til flytningen er ikke meldt ud af For Evigt selv, men ifølge Michael Trøjborg Thomsen, stabschef i Rødovre Kommune, og Jan Kongebro, viceborgmester i Rødovre, drejer det sig blandt andet om naboklager i forhold til støj samt manglende betaling af regninger til kommunen – blandt andet for leje af rådhusplænen. Det udtaler begge til Rødovre Lokal Nyt.

Læs også: Undskyld, For Evigt Hip Hop: Tak for en svedig festival!

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af