Her er ugens fem fedeste fester – K-phax, newyorker-rap og techno-kræs

Vi guider som altid til de bedste festtilbud i nattelivet.
Her er ugens fem fedeste fester – K-phax, newyorker-rap og techno-kræs
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ungdomsmedie fester på Jolene
Torsdag har klubkonceptet Manna premiere på et event-samarbejde med ungdomsmediet Sein, hvor ungdommens følelser kan mærkes, høres og danset i løbet af aftenen. Først er der oplæsning, herefter koncert med den elektroniske producer Andreas Burka, inden Louis Petri og Troels Hass sætter strøm til pulten.

Manna x SEIN: Tændt
Torsdag den 22. februar
Jolene
Læs mere om festen på Facebook


Lidt af det hele på Mayhem
Er du klar på tunge beats og musikalske eksperimenter en masse, bør du tage på Mayhem på fredag. Her står grafikeren og festarrangøren Lukas Højlund bag aftenens program, der byder på et miks af live-musik, dj-sets og performance med svenske Varg og lokale navne som navne Yen Towers og Troels Hass.

Lukas præsenterer
Fredag den 23. februar
Mayhem
Læs mere om arrangementet HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Newyorkerrapper rykker Bakken rundt
Et af weekendens bedste tilbud til hiphophoveder finder sted fredag aften på Bakken. Som en del af den nye klubaften CrazySexyCool kan man nemlig komme gratis til koncert med den cool newyorkerrapper Junglepussy. Efter showet spinner makkerparret Smita & Betül de sprødeste r’n’b- og hiphop-tracks fra 90’erne.

CrazySexyCool feat Junglepussy
Fredag den 23. februar
Bakken
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

K-phax sætter gang i Rust
Et af de mest spændende nye navne i dansk hiphop er den blot 19-årige Keith Birongo, bedre kendt under sit musikalske alias K-phax. Indtil videre har han sluppet to singler, hvor han som en af de første herhjemme læner sig op ad den farverige, Lil Yachty-sejlende hiphopsti.

Fredag kan du opleve talentet i levende live, når han giver klubkoncert på Rust. Før og efter koncerten styrer Sajaan og Emil Degner dansegulvet på Mainfloor, mens underholdningen i Bassment er lagt i hænderne på Energy Friday.

Natkoncert: K-phax
Fredag den 23. februar
Rust
Læs mere om festen på Facebook


Techno-kræs i Boxen
Som altid byder weekendens program på Culture Box på masser af kræs for fans af elektronisk musik. Fredag toppes plakaten således af tyske Max Kobosil, der er tilknyttet det smagsbevidste pladeselskab Ostgut Ton og desuden driver sit eget label RK. Som support i Black Box kan man opleve lokale Ena Cosovic og Kasper Melchior. I Red Box svinger rutinerede Steen Kong taktstokken sammen med Mikkel Ulriksen fra det danske label International Sun-Earth Explorer.

Culture Box
Fredag den 23. februar
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af