Atlanta, siger du. Så endnu en uoriginal samlebåndsrapper, der lyder som Young Thugs afkom?Nej til det første, ja til det sidste. Det ville være en lodret løgn at påstå, at Sahbabii ikke er stærkt inspireret af Young Thugs nybrydende narrestreger og heksehylsrap. Autotune-pedalen er stort set lige så meget i bund og vokalen næsten lige så flagrende, men Saaheem Valderys iteration af trap er alligevel ulig nogen anden.
Skønt den snart 21-årige rapper tilbragte sine første 13 år i Chicago, hvor jungleloven regerer side om side med trap-afarten drill, er hans musikalske univers alt andet end tyngende. Det skyldes formentlig omplaceringen til Atlanta, hvor han nu boltrer sig i en lyd så ekstatisk og susende, at den farer gennem blodet som et skud lattergas.
Hør bare gennembrudshittet ’Pull Up Wit Ah Stick’ fra sidste år, der landede novicen co-signs fra mastodonter som Drake, Metro Boomin, Lil Uzi Vert og naturligvis Thugger.
Well, selv one hit wonders har et hit på cv’et.
Touché. Folk slog da umiddelbart også Sahbabii hen som en døgnflue. Efter at have udgivet sit tredje mixtape ’S.A.N.D.A.S.’ uden skyggen af fanfare på falderebet af 2016, genudgav han dog projektet i en mere poleret udgave sidste sommer oven på ’Pull Up Wit Ah Stick’s nyfundne popularitet. Rapperen fattede chancen igen og smedede, mens jernet var varmt. Og sådan et skaktræk vidner om, at han ikke lader gennembrudshittet være større end ham selv.
Genoplaget gik ikke ubemærket hen: Hiphopmiljøet opdagede til dets overraskelse, at ’S.A.N.D.A.S.’ bugner af sprudlende tracks på samme lalleglade niveau som gennembrudsbaskeren. Især den kandiserede ’Cracks & Crevices’ er et præmieeksempel på, at selv lømler kan være über-melodiske.
Jo jo, men er der ikke snart gået inflation i at være melodisk rapper?
Ikke når lyden leveres på kontraster som disse. Langt hovedparten af Sahbabiis materiale handler om at få fellatio i kaskader (’S.A.N.D.A.S.’ er kort for ’Suck a Nigga Dick ah Something’) eller være armeret til tænderne, men nomadens univers er i sin essens ikke i nærheden af at være en trussel.
Når han rasler med sablen, sidder man nemlig ikke med samme ubehagelige eftersmag af myrekryb, som når eksempelvis byfællen 21 Savage folder sin kulsorte, småpsykopatiske nihilisme ud. Hvor mange af Sahbabiis samtidige laver bloddryppende drive-by-musik, skaber han nærmere det perfekte soundtrack til en euforisk Super Soaker-krig.
I øvrigt rækker hans barnagtighed længere end blot at være hinsides lovens lange arm. Sangtitler som ’King of the Jungle’, ’Titanoboa’, ’Marsupial Superstars’ og ‘Purple Ape’ kombinerer en mærkværdig fascination for både jungleloven og dyreriget: På ’Purple Ape’ kalder han sig for en dinosaur, mens han på ’Pull Up Wit Ah Stick’s hook forvilder sig ud i lydord, der vistnok emulerer et maskingevær, men også minder om fuglekvidder.
Han er en sær snegl, men det er catchy. Har han mere på vej?
En forsigtig fremskrivning tyder på det. For en måned siden slap Sahbabii singlen ’Watery’: En relativt poppet og boblende klaversag, der udvider hans vokalvidde på mere nedtonet manér. På Soundcloud fulgte en note om, at et projekt ved navn ’Squidtastic’ – der altså bygger videre på dyretemaet – er på trapperne. Udgivelsesdato samt nærmere detaljer er ikke til at opstøve, men han er nu signet til Warner Bros., så mon ikke der arbejdes på højtryk for tiden?