I et omfattende interview med L’Officiel USA har Lana Del Rey løftet sløret for sin nyeste satsning. Hun arbejder åbenbart for tiden på en Broadway-musical.
Interviewet slutter af med en række spørgsmål indsendt af fans. Et af spørgsmålene går på, hvorvidt Lana Del Rey – der har instrueret mange af sine egne musikvideoer – nogensinde har overvejet at instruere en spille- eller kortfilm.
Lana Del Rey svarer: »Jeg overvejede engang at skrive en biografisk film om nogen, der ikke fandtes i virkeligheden. Faktisk er jeg blevet spurgt, om jeg ville skrive en musical, hvilket jeg er begyndt på. Det var for Broadway. Jeg er måske færdig om to eller tre år. Jeg og Rick [Nowels, Lana Del Reys næsten faste sangskriverpartner], har skrevet noget, så vi får at se«.
Lana Del Rey er ikke kommet med yderligere detaljer angående musicalen, men vi venter i spænding.
Læs også: 43-årig mand stalkede og planlagde at kidnappe Lana Del Rey – »jeg har det fint«, skriver hun