Arctic Monkeys har stadig ikke sagt noget officielt om deres kommende sjette album, men så er det jo godt, at der findes fans rundt omkring i verden, der møder medlemmerne og udspørger dem.
Ifølge Instagram-brugeren georgeeevanss, der mødte trommeslageren Matt Helders i en kebabbiks i Sheffield, siger Helders, at albummet udkommer en gang i maj.
I starten af måneden meddelte Twitter-brugeren William Hann, der havde mødt forsanger Alex Turner i en lufthavn, at Turner havde fortalt, at den første single kommer ‘snart’. Det er over to uger siden nu, så den bør vel være lige på trapperne, hvis både Hann og Turner meddelte sandheden.
Nu er fanudtalelser ikke det, man i journalistikkens verden vil kalde verdens bedste kilde. Men lige nu er det dog det bedste, vi har, og der er i hvert fald bevis for, at de har mødt medlemmerne.
Og så giver det da også kun mening, at der må komme noget musik snart, når Arctic Monkeys’ turnéplan trods alt er så hektisk, at de umuligt kan få tid til at arbejde på en ny udgivelse i løbet af de dage.
Læs også: Arctic Monkeys kommer til Danmark
@ArcticMonkeysUS just met Al again. I can confirm the beard remains, but he gave away nothing about UK dates and said the single would be “soon” pic.twitter.com/WY6DEzBgGc
— William Hann (@williamhann86) March 5, 2018