Hør ny single fra G.O.O.D. Music-talentet Sheck Wes, der angiveligt skulle have været i Wyoming med Kanye

Hør ny single fra G.O.O.D. Music-talentet Sheck Wes, der angiveligt skulle have været i Wyoming med Kanye

Kanye West og Pusha T’s pladeselskab G.O.O.D. Music har travlt med at skrive kontrakter med nye rappere – senest hørte vi fra afslappede, elegante Valee, og nu følger Sheck Wes trop. Foruden G.O.O.D. Music har Sheck Wes også skrevet kontrakt med Travis Scotts pladeselskab Cactus Jack Records.

Nu har han udgivet sin første sang på G.O.O.D. Music, ‘Do That’, som sætter ham i total modsætning til Valee, ud over at de altså begge bruger trap-beats. Hvor Valee er rolig og afdæmpet, er Sheck Wes råbende og uregerlig, noget han også viser på sine andre hidtidige sange. ‘Do That’ er at finde på Sheck Wes’ kommende udgivelse ‘Mudboy’, som udkommer i løbet af foråret.

I et interview med Zane Lowe på Apple Beats 1 siger Sheck Wes, at det var planen, at han også skulle have været med Kanye i Wyoming, hvor han for nylig er blevet spottet i selskab med blandt andre Nas, Travis Scott, Kid Cudi og Drake – formentlig for at lave ny musik.

Planerne gik dog desværre ikke op for Sheck Wes: »Det er for vildt, jeg talte med Travis Scott om det i går. Jeg er lige kommet tilbage fra London en lille smule for sent, fordi jeg havde mange ting, jeg skulle tage mig af der. Jeg ved ikke, det kan stadig være, jeg vil forsøge at tage derhen«.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af