I anledning af kvindernes internationale kampdag har Spotify valgt at opgøre statistikker over, hvilke kvindelige kunstnere, der bliver lyttet mest til på streamingtjenesten.
De har lavet tre lister – en over de mest streamede kvinder i Danmark, en over de mest streamede nordiske kvinder i Danmark, og en med de mest streamede kvinder globalt.
Listen over de mest streamede kvindelige kunstnere i Danmark overrasker ved ikke at have nogen danskere iblandt – end ikke Mø eller Medina. Ud over lige rækkefølgen er den eneste forskel på danskernes favoritter og de mest populære globalt, at norske Astrid S optræder på den danske liste i stedet for Shakira.
Listen over de mest streamede nordiske kvinder i Danmark byder på flest overraskelser:
For det første er Fie Laursen på listen.
For det andet er de øverste pladser besat af nordiske kolleger i form af norske Astrid S og svenske Zara Larsson. Først som nummer tre og fire finder man Medina (stadig?) og Mø.
For det tredje er både Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Anne Linnet på listen – mon det har noget at gøre med DR-dokumentaren ‘Anne, Sanne og Lis’?
Slutteligt der ikke nogen rappere på nogen af listerne, end ikke Roskilde-aktuelle Cardi B. Gør noget ved det – tænd for Spotify og lyt til nogle kvindelige rappere.
De 10 mest streamede kvindelige kunstnere i Danmark
1. Rihanna
2. Camila Cabello
3. Sia
4. Dua Lipa
5. Selena Gomez
6. Taylor Swift
7. Beyoncé
8. Astrid S
9. Ariana Grande
10. Demi Lovato
De 10 mest streamede nordiske kvindelige artister i Danmark
1. Astrid S
2. Zara Larsson
3. Medina
4. Mø
5. Søs Fenger
6. Tina Dickow
7. Fie Laursen
8. Tove Lo
9. Sanne Salomonsen
10. Anne Linnet
De 10 mest streamede kvindelige artister globalt
1. Taylor Swift
2. Camila Cabello
3. Dua Lipa
4. Rihanna
5. Demi Lovato
6. Sia
7. Selena Gomez
8. Ariana Grande
9. Beyoncé
10. Shakira
Læs også: De nye normbrydere: 10 kvindelige rappere, der ændrer hiphoppens regler