I aften præsenterer Red Bull Music en aften, der hylder Sydlondons musiktradition, når Krept & Konan, Novelist, Rosegold, Shaq, Emil Lange og Oh Boy! spiller i Pumpehuset – Soundvenue har været med til at kuratere programmet.
Ganske passende har Rosegold i dag udgivet en ny single ved navn ‘Vulnerable’, lige så du kan nå at lære den at kende inden i aften.
Rosegold har alle dage blandet elementer fra hiphop ind i r’n’b og popmusik, og ‘Vulnerable’ er muligvis deres mest poppede – og mest fængende – sang hidtil. Med en lækker lille afrobeats-rytme og et mere housepræget hook er der gjort plads til et levende lydbillede, mens deres produktion også er poleret og fyldig som aldrig før.
Læs interview: RoseGold er rykket fra London til Kolding: »Jeg havde ikke wi-fi, så jeg gik på McDonald’s for at downloade hiphop«