Sprudlende lineup til Soundvenue og smash!bang!pow’s pre-party under Spot Festival

Sprudlende lineup til Soundvenue og smash!bang!pow’s pre-party under Spot Festival
De Underjordiske. (Foto: Jonas Bang)

Spot Festival kan man blive fuldstændig opdateret på, hvad der sker på den danske musikscene. Festivalen i Aarhus har fokus på (mere eller mindre) nye kunstnere fra Danmark og Skandinavien, og mens selve musikprogrammet hovedsageligt foregår fredag og lørdag den 11.-12. maj, starter festlighederne før det.

I samarbejde med musikagenturet smash!bang!pow! inviterer Soundvenue nemlig til et overdådigt Spot pre-party på Radar i Aarhus torsdag den 10. maj.

Programmet består af fem koncerter med nogle af s!b!p!s prominente samt nye artister, og der er i den grad noget at glæde sig til. Hertil står Den Sorte Skoles Simon Dokkedal klar som dj.

Line up:
De Underjordiske

Irrelevantbitch101

Marshall Cecil
Pardans
Yangze
Simon Dokkedal (DJ)

Psychrockerne i De Underjordiske har netop udgivet deres bundsolide album nummer to ‘Flænger i luften’, der i sær stråler i kraft af frontmand Peter Kures tidløse tekstunivers.

Irrelevantbitch101 og Marshall Cecil er nogle af landets mest spændende nye popnavne lige nu, mens sekstetten Pardans bringer deres sprudlende punkrock til Radar.

Jakob Littauers Yangze-projekt var i starten af året med på vores Breakin’ Sound 2018-liste, og det bliver spændende at høre, hvilke retninger han drejer sin elektroniske popmusik i.

Simon Dokkedal kommer til at vende plader ude foran Radar fra kl. 17.30 og indtil koncerterne begynder 20.30.

Der bliver sat 150 billetter til salg til arrangementet: Købere af disse vil have adgang til Radar hele aftenen. Herudover er der gratis adgang med et Spot-armbånd, men her er det altså først til mølle i forhold til de resterende 150 pladser.

Deltag i arrangementet på Facebook HER og køb billet HER.

Soundvenue x s!b!p!: Spot pre-party
10. maj
Radar
Billetpris: 110 kr. (sikret adgang hele aftenen) – gratis adgang med Spot-armbånd (først til mølle) 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af