Hvis man har lært noget om Bisse over de seneste to et halvt år, er det, at han er en kompromisløs og excentrisk kunstner. Og at han er fascineret af blod – han har jo for eksempel lavet sin Blod-trilogi af album.
Videoen til den nye sang ‘Fontex’ skruer godt op for disse elementer af Bisses karakter. Han skærer sit eget øre af – vist nok en reference til en anden excentrisk kunstner – og bagefter smadrer han et lokale synder og sammen i det ganske forståelige følelsesudbrud, der følger.
Sangen, som Bisse tidligere har spillet live, er ligeledes et voldsomt væld af følelser. Man kan endda høre nogle skrig et sted i baggrunden. Som titlen ‘Fontex’ antyder, lader teksten specifikt til at handle om depression og angst.
Læs også: Spot Festival must-sees: 10 koncerter du ikke må misse