Donald Glover aka. Childish Gambino var vært i denne weekends udgave af ‘Saturday Night Live’, så det var ingen overraskelse, at vi fik sketches med hiphopreferencer. Men det var to temmelig fremragende af slagsen.
Først fik vi svaret på, hvad der sker, hvis de medvirkende i den succesfulde biografaktuelle gyserfilm ‘A Quiet Place’ (hvor menneskene skal være musestille for ikke at blive spist af monstre med superhørelse) ikke kan holde øjnene fra Kanye Wests twitter-feed med højlydt forargelse til følge. Det ender grimt.
Og så får vi en terapisession med rapgruppen Friendos, en slet skjul parodi på Migos (som i øvrigt er tæt med Donald Glover og medvirkede i første sæson af hans tv-serie ‘Atlanta’). Det resulterer i et ret stramt track med tekster om groups hugs, breakthroughs og growth.
Læs også: Childish Gambino henretter et gospelkor i foruroligende video til ny single ‘This Is America’