Seinabo Sey giver koncert i flotte rammer i København

Seinabo Sey giver koncert i flotte rammer i København
Seinabo Sey.

København har mange fornemme spillesteder, men nogle gange skal det lige være lidt finere. Som Seinabo Sey, som netop har annonceret koncert i København: Hun spiller nemlig i Operaen 11. november.

Den svenske soulsangerinde udgav tilbage i 2015 sit roste debutalbum ‘Pretend’, men der er masser af ny musik på programmet, når hun aflægger visit i København.

2018 har indtil videre budt på de tre nye singler ‘I Owe You Nothing’, ‘Remember’ og ‘Breathe’, og ifølge en pressemeddelelse kommer endnu mere musik til at blive udgivet inden koncerten i november. Måske et album?

Billetsalget starter 31. maj kl. 09.00 via Ticketmaster.

Seinabo Sey (SE)
11. november
Operaen
Billetpris: 500 / 400 / 300 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af