Earl Sweatshirt afslører årsagen til NorthSide-aflysning

Earl Sweatshirt aflyste i går hele sin Europaturné, herunder en koncert på NorthSide, der var sat til at åbne årets festival på torsdag kl. 14.00. NorthSide skrev i går, at de ikke var blevet oplyst om, hvorfor Earl aflyste sin koncert, men sidenhen har hans repræsentanter sendt denne udtalelse til blandt andre Pitchfork.

»Earl kæmper med angst og depression, hvilket er blevet forværret af sorgen fra hans fars nylige død. Han troede, at han ville være klar til at optræde, men han er simpelthen ikke i stand til det endnu. Han vil gerne undskylde over for sine fans, og han lover at komme tilbage så snart, han er i stand til det«.

Earl Sweatshirts far, den sydafrikanske poet Keorapetse Kgositsile, døde den 3. januar i år. På årets NorthSide har den københavnske soulgruppe D/Troit overtaget Earl Sweatshirts plads i programmet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af