Kanye kommenterer på Pusha-T og Drakes beef – prædiker kærlighed

Kanye kommenterer på Pusha-T og Drakes beef – prædiker kærlighed
Kanye West.

Ugens helt store hiphophistorie har været Drake og Pusha-T’s beef – well, indtil Kanye i går udgav sit nye album ‘Ye’.

Pusha-T gik først lidt efter Drake på ‘Infrared’, Drake svarede tilbage med ‘Duppy Freestyle’ (som også kom ind på Kanye), hvorefter Pusha gik hårdt ind med den brutale ‘The Story of Adidon’. Nu hvor ‘Ye’ endelig er ude, har Kanye også fundet (lidt) tid til at kommentere på beefen – selvfølgelig på Twitter.

Lad det være sagt med det samme: Kanye er ikke pro-beef.

Store dele af hans Twitter-aktivitet den seneste måned har – på hans helt egen måde – handlet om kærlighed som tema, og i sit nye tweet skriver han, at han ikke støtter beef. Det handler om kærlighed, og Kanye erklærer i princippet beefen for død. Om han kan tale for Drake og Pusha-T på den front er dog ikke helt til at sige.

Kanye taler også kort om grænser, og her mener han måske det faktum, at Pusha-T i ‘The Story of Adidon’ gjorde nar af Drake-producer Noah ’40’ Shebibs sygdom.

Måske Drake og Pusha-T burde deltage i Kanyes ‘love challenge’, som han lagde op på sin Twitter tilbage i april?

Læs også: Vores førstehåndsindtryk af Kanye Wests nye album ‘Ye’ – sang for sang

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af