De seneste år har hiphop-beefs oftest bestået af småstrenge tweets, diskrete fornærmelser på Instagram eller bitre unfollows. Sociale medier og følsomme rappere så ud til at have glemt en af genrens kongediscipliner: Det store, altudslettende diss-track.
Sange som Jay-Z’s ’Takeover’, Nas’ ’Ether’ eller 2Pac’s ’Hit ’Em Up’ plejede at forvandle beef til legendariske sange, der stedvis truede med at udslette karrierer.
Den kunst så ud til at være død – altså indtil lige nu, hvor to af hiphopscenens giganter tørner sammen på en måde, vi ikke har set siden hiphoppens titan-tidsalder i 90’erne og start-00’erne.
Jeg taler selvfølgelig om Pusha-T og Drake, der de seneste dage har bekriget hinanden med en intensitet, vi ikke har set i mange år. Det er bittert, brutalt og dybt personligt. Og det har resulteret i to af de stærkeste diss-tracks i årevis i form af Drakes ’Duppy Freestyle’ og Pusha-T’s ’The Story of Adidon’.
Den kommercielle gigant Drake har sat hele sit imperium i værk for at knuse den respekterede, lyrisk stærke drugdealer-rapper Pusha-T. Det minder næsten om dengang i 2001, Jay-Z var på sit kommercielle højdepunkt og startede en beef med den respekterede, poetiske Nas. Gadens og kendernes favoritrapper mod den kommercielle superstjerne.
Og der er faktisk flere sider ved den nuværende beef, der gør, at den minder mere om fortidens episke kampe end nutidens tit smålige Twitter-beefs. Blandt andet den lange forhistorie.
Efter over ti år eksploderer den ulmende konflikt
Nas og Jay-Z sendte skjulte beskeder til hinanden gennem flere år, før deres beef eksploderede i 2001. Men oprindelsen for Drake og Pusha-T’s beef er faktisk endnu mere kringlet og langtrukken.
Hele konflikten kan nemlig dateres tilbage til en beef mellem Lil Wayne og gruppen Clipse, som Pusha-T havde med sin bror Malice.
Efter rapperne samarbejdede på remixet af Clipses hit ’Grindin’ i 2002, dissede Pusha og Malice tilsyneladende Lil Wayne på deres 2006-sang ’Mr. Me Too’, fordi de mente, at han havde stjålet deres stil – både i hans flow og gennem at popularisere det BAPE-tøj, som Clipse så som deres signaturtøj.
Beefen lå derefter længe og simrede uden at bryde ud, indtil Pusha-T i 2012 udgav den bombastiske ’Exodus 23:1’. Her dissede han igen Lil Wayne, men rappede også indirekte om Drake, der var signet til Lil Waynes pladeselskab Young Money, der igen var signet under Cash Money styret af Birdman – Lil Waynes adoptivfar, der har et ry for at snyde sine kunstnere.
»Contract all fucked up / I guess that means you all fucked up / you signed to one nigga, that’s signed to another nigga / that’s signed to three niggas, now that’s bad luck«, rappede Pusha blandt andet.
Siden har begge rappere sendt stikpiller til hinanden. Mest berømt er nok Drakes ’Two Birds, One Stone’ fra 2016. Pusha-T’s linjer fra ’Infrared’ om, at Drake bruger ghostwriters, virkede i dén kontekst som endnu en mindre diss i en langvarig kold krig.
Men så eskalerede Drake konflikten til et helt nyt niveau – lidt som da Jay-Z slap orkanen ’Takeover’ løs på hiphopverdenen i 2001.
Kommerciel gigant vs. respekteret gadelegende
Allerede dagen efter, at ’Infrared’ udkom, sendte Drake det tre minutter lange angreb ’Duppy Freestyle’ afsted, hvor han blandt andet angriber Pusha-T’s troværdighed, gør nar af Kanye, der også bruger ghostwritere (inklusive Drake selv!), og forklarer, at han vil sende en faktura til Kanye og Pusha for den hjælp, han har ydet for at genoplive deres karrierer.
For god ordens skyld postede han også fakturaen på Instagram efterfølgende.
Et kort øjeblik så det ud som om, at Drake havde gjort mod sin nyeste rival, hvad han gjorde mod Meek Mill i 2015: Udslettede en rapper, der egentlig virkede hårdere end ham selv, ved at lave et velplaceret, overlegent diss, der samtidig inkorporerede memes på nettet.
Men Pusha slog hurtigt tilbage med ’The Story of Adidon’. På sangen bruger han beatet fra Jay-Z’s ’The Story of O.J.’, og rapper blandt andet om Drakes fraværende far, og gør nar af dennes farverige tøjstil. Han tager desuden skridtet videre, og rapper om Drake-produceren 40s multipel sclerose-sygdom, samt outer (dette er ikke bekræftet), at den canadiske rapper angiveligt har et barn med en tidligere pornostjerne, som han ikke støtter – ligesom hans far ikke støttede Drakes mor.
Og ja, denne udfordrer har også billedmaterialet i orden: Coveret til sangen er et ekstremt akavet billede af en ung Drake i blackface, som Pusha-T har gravet frem på internettet.
Dermed har begge rappere leveret ekstremt brutale slag i første runde af beefen: Pusha-T’s ekstremt aggressive og ondskabsfuldt velskrevne ’The Story of Adonis’ er den med afstand største prøvelse, Drake har stået overfor. Især fordi det tidligere Clipse-medlem ved brugen af blackface-billedet har vist sig at være lige så god til at bruge internettets meme-kultur som til at skrive diss-sange.
Men på trods af, at meme-krigsføring er en ny diss-taktik, som Drake mestrede mod Meek Mill, har brug af personlige hemmeligheder og uflatterende billeder længe været en del af det klassiske beef-repertoire. Og få mestrede de taktikker bedre end Jay-Z i det store beef-år 2001.
Når én beef kan afgøre din karriere
Dengang slap Jay-Z nemlig ikke bare ‘Takeover’ og lænede sig tilbage for at se, hvad der skete. Jay-Z fik også gravet gamle billeder af fjenden Prodigy frem, hvor Mobb Deep-rapperen havde et balletkostume på, og Jay-Z fortalte desuden, at han havde haft sex med moderen til Nas’ barn.
Det var både virkelig kloge PR-træk og virkelig grænseoverskridende personangreb. På den måde fik ‘Takeover’ en helt ny dimension, der gjorde sangens slagkraft endnu større.
Det er tydeligvis det, både Drake og Pusha-T prøver på, når de inddrager billeder, personlige referencer og fornærmende posts på sociale medier. Det bliver næsten lige så ubehageligt som en beskidt valgkamp: Alle kneb gælder i krig, kærlighed og rap-beef.
Men kernen af beefen her er stadig musikken – og her kan et overvældende diss-track faktisk vække helt nye kræfter hos rapperne. Nas og Jay-Z udgav for eksempel begge deres bedste album i årevis efter deres beef i form af Nas’ ‘Stillmatic’ og Jay-Z’s ‘The Blueprint’. Begge kom styrket ud af konflikten.
Beef er dog ikke altid produktivt: Der er eksempler som Ja Rule og Meek Mill, hvor en hel karriere kan knuses, fordi opgøret bliver for ensidigt.
Derudover er der selvfølgelig altid bekymringen om vold. En af hiphophistoriens store tragedier er selvfølgelig stadig Biggie og 2Pacs død, som mange mener skyldtes deres beef. Men kulturen har ændret sig en del i mellemtiden, og der er vel næppe nogen, der for alvor frygter, at en beef, der involverer Drake, bryder ud i ægte vold.
Lige nu ser det ud som om, Drake og Pusha står som ligeværdige modstandere og ser hinanden i øjnene, klar til at opildne hinanden til større og stærkere præstationer.
Som Pusha-T’s bror Malice (der nu er blevet kristen og går under navnet No Malice) sagde, da han hørte Drakes diss: »Jeg synes, det er fantastisk. Det er godt for hiphop«.
For første gang i årevis kan vi glæde os over et ægte opgør mellem to rappere, der lige nu er tæt på deres kunstneriske højdepunkt. Ligesom i Jay-Z og Nas’ tid står den mellem en kommerciel gigant og en anerkendt lyriker. Og ligesom dengang har det allerede resulteret i ekstremt stærke sange, voldsomme fornærmelser og kreative angreb.
Vi står altså midt i noget, der kan blive den mest skelsættende beef siden 2001. What a time to be alive, som Drake ville sige.
Læs også: Pusha-T går efter Drakes famile på det brutale diss-track ‘The Story of Adidon’
Læs også: Drake går i flæsket på Pusha-T og Kanye på det nye diss-track ‘Duppy Freestyle’