1. DRAM ’Best Hugs’
DRAM har alle dage været en lalleglad gavflab, og en bedre definition af hans karakter på ’Best Hugs’ skal du (i al beskedenhed) ærligt talt lede længe efter. »Your girl gives the best hugs«, synger han, mens tyggegummi-smagende 80’er-keys leger med en gennemfunky basgang. At DRAM leverer så gennemført lummer en sang om at score en anden mands kæreste under så uskyldig en titel som ’Best Hugs’ er bare på toppen af kransekragen.
2. Benny Jamz ’Spark’
Vi kender mest af alt Benny Jamz fra hans engagement i B.O.C.-crewets lyd og i hiphopsupergruppen Molo. Men det hænder, at han også leverer varen som solokunstner, og det gør han på den Hennedub-producerede ’Spark’. De gyngende beats gennemsyrer produktionen under de chill-tunge linjer om hash af en anden liga: »det der juu spark ligesom Fifa«.
3. Chance the Rapper ’65th & Ingleside’
Det var godt nok ikke det album, rygterne florerede om, Chance the Rapper ville udgive, men fire nye numre må siges at være et udmærket plaster på såret. Blandt de fire skæringer finder vi ’65th & Ingleside’, der er et charmerende og dybt personligt tilbageblik på Chances liv før hans berømmelse, dengang han var ludfattig, og alting blot handlede om hans inderlige ønske om at få lov til at se sin datter. En historie fortalt med Chances karakteristiske skæve, skingre vokal over en enkel produktion med kirkeklingende keys og march-fordrende trommer, der vidner om blandingen af tro, håb og determineret kærlighed.
4. Waxahatchee ’Chapel of Pines’
I virkeligheden er ’Chapel of Pines’ ikke et helt nyt nummer. Katie Crutchfield (der gemmer sig bag musikverdenens muligvis mindst mundrette navn) og Keith Spencer fra Swearin’ udgav tracket som duoen Great Thunder på albummet ’Groovy Kinda Love’ tilbage i 2013. Men nu har Crutchfield støvet nummeret af og udgivet det som første sang fra sin kommende ep, der – for lige at gøre forvirringen total – kommer til at hedde ’Great Thunder’. I modsætning til Crutchfields seneste album, ’Out in the Storm’, hvor hun kastede sig ud i en langt mere rocket sangskrivning, har vi her at gøre med et nyt, modigt spring – denne gang ud i det helt intime og nedbarberede, hvor intet andet end hun, hendes følelsesmættede vokal og håbefulde linjer er i fokus.
’Chapel of Pines’ er desuden akkompagneret af en magisk, lille video af en hekse-historie instrueret af Christopher Good, hvor Crutchfield gøres selskab af Kevin Morby.
5. Childish Gambino ’Summertime Magic’
Efter ’This is America’, der både i kraft af selve nummeret, dets video og budskab gav os alle sammen en mindre mavepuster, var det ikke lige til at forudse, hvad Childish Gambinos næste skridt ville være. Ville han fortsætte i det politiske spor, ville han vende tilbage til sine tidlige punchline-prægede rap eller fortsætte med funken, hvor ’Awaken, My Love!’ slap?
Ingen af delene – og så alligevel lidt en kombination af de to sidstnævnte muligheder, da der både er lidt af den ærligt talt tåkrummende letbenede Glover-lyrik, men også hans solbeskinnede Awaken-funkmagi at spore på Childish Gambinos to nye sommerhyldest-tracks. ’Summertime Magic’ er ingen musikalsk revolution, men det er lyden af palmesus og bølgebrus med alt, den kan trække af marimba og varme synths, der går rent ind på en hedebølgeramt sommernat.
6. Blood Orange ’Charcoal Baby’
I sidste uge annoncerede Blood Orange sit fjerde album, ’Negro Swan’, og som første skud derfra slap han efterfølgende den soulsmagende, smooth og ganske tankevækkende single ’Charcoal Baby’. Nummeret landede med en tilhørende smuk billedside instrueret af Crack Stevens, der i kunstfærdige slowmotion-sekvenser udforsker to sider, stemninger og nuancer af Hynes og understøtter hans ærlige lyriske »indblik i krogene af sort eksistens«, som Hynes selv tidligere har udtalt, ’Negro Swan’ kommer til at kredse om.
7. Tyler, the Creator og ASAP Rocky ’Potato Salad’
Du går igennem forskellige stadier, når du introduceres til Tyler, the Creator og ASAP Rockys ’Potato Salad’. Først vil du med al sandsynlighed blive grebet af en lyst til at flintre direkte til Paris og hænge ud med dem – helt ærligt, de drenge har det jo så skægt i hinandens chillede selskab. Dernæst gribes du af det tilbagelænede sample af Monicas ’Knock Knock’ og begges overmåde behagelige flows, der går rent igennem. Og så til sidst går det måske endda op for dig, at begges tekster – som man grundet den umiddelbart fjollede titel og ditto billedkontekst – faktisk er skidegodt skrevet med masser af humoristiske linjer og skarpe rim.
8. Mac Miller ’Self Care’
Sidst vi hørte fra Mac Miller i albumform, var med ’The Divine Feminine’ fra 2016: En helstøbt hyldest til kvinden, kærligheden og feminine energier. Dengang datede han Ariana Grande, hvilket ophørte i foråret, hvorpå hun allerede måneden efter annoncerede sin forlovelse med Pete Davidson fra ‘SNL’. Nu er Mac Miller klar med et nyt album, der lander på fredag. Førstesinglen derfra er ’Self Care’ (der har Blood Oranges Dev Hynes med på forfatterfronten), og den går tættere på Mac Miller, end vi før har været – ikke kun lyrisk, hvilket leveres med Millers dels sikre, dels bævende flow, men også i musikvideoen, hvor Miller ligger indespærret i en trækiste i bedste ’Kill Bill’-stil.
I videoen bryder Miller ud af sin kiste – og præcis lige sådan føles det som om, han undervejs i nummeret, der undergår et stemningsskiftende break, kommer ud på den anden side. Om hans såkaldte ’Self Care’ har hjulpet ham personligt, kan vi ikke vide os sikre på, men det har rykket ham væsentligt musikalsk.
9. Brockhampton ’1998 Truman’
Rå, udsyret energi, vanvittig vildskab og samtidig masser af følsomhed. ’1998 Truman’ er én stor påmindelse om den synergi, der gjorde Brockhamptons gennembrud så spændende i første omgang. Det spraglede, selverklærede boyband formår at blande alle disse højspændte følelser og stemninger i det stærke possecut, hvor særligt Joba viser sit værd med nummerets første og absolut stærkest leverede vers. En solid opvarmning til gruppens kommende tur til Haven Festival til august.
10. 070 Shake ’Accousations’
Det GOOD Music-signede stortalent 070 Shake har haft et par heftige måneder, der for alvor har pustet til hypen af den 20-årige New Jersey-crooner, idet hun medvirkede på både Pusha-T’s ’Daytona’, Kanye Wests ’Ye’ og Nas’ ’Nasir’. Selv slap hun sin debut-ep ’Glitter’ i marts, hvortil hun nu følger op med den emotrap-klingende skæring ’Accousations’. Et nummer, hvor den nedbarberede, rå trap-produktion møder helt klassisk klaver, mens Shake leverer sine grødede baryton-fraseringer og blændende ærlighed.
Læs også: Halvårets 15 bedste udenlandske sange
Læs også: Halvårets 10 bedste danske sange