10. Coco O. ‘Bled For You’
Quadron er umiddelbart fortid, og efter en årrække i Los Angeles var Coco O. nødt til at genopfinde sin lyd, da hun vendte tilbage til København og skulle søsætte sin solokarriere.
»Med mine nye sange valgte jeg at søge tilbage til min styrke – min stemme og en simpel tilgang til kompositionerne«, udtalte hun i forbindelse med udgivelsen af dobbeltsinglen ‘Dolceaqua’, hvis titel er navnet på en middelalderby i Italien, hvor Coco O. mødte sin daværende kæreste.
De gik fra hinanden, og bruddet formidles usvigeligt smukt og hjerteskærende ømt på ‘Bled For You’, der draperer den sarte sangskrivning og Coco O.’s ædelstenssmukke vokal med grædende strygere.
»My heart is broken«.
9. Lillebittebock ‘Spørgsmål’
Da Lillebittebock var gæst i Standard – Soundvenues hiphop-podcast forklarede han ugenert, at han er vant til at sætte ord på sine følelser, fordi han har gået til psykolog i årevis.
Dén følelsesmæssige åbenhed er rimelig unik inden for hiphop i dansk sammenhæng – især fordi den hos den unge rapper bliver fremstillet i et ekstremt melodisk lydbillede, der virker inspireret af Chief Keefs mest tyggegummipop-lænende øjeblikke. Resultatet er en sang som ‘Spørgsmål’: En ultrakort poprap-eksplosion, der udforsker eksistentielle spørgsmål.
8. Marshall Cecil ‘Beautiful World’
Daniel Abrahams nuancerede vokal lægger fra land, inden keyboardspiller Sophus August Tuxens intrikate produktioner og trommeslager Sebastian Fibiger fylder lydbilledet ud. Det unge danske trekløver spiller op til skæv alternativ popdans, og den ambitiøse ’Beautiful World’ viser formatet med stemningsrig grandiositet, kølig melankoli og et fuldstændigt mageløst beatdrop, der først kommer over et minut inde i sangen. De mange lag er en fornøjelse at gå på opdagelse i.
7. Molo ‘Salam’
Det her er øjeblikket, hvor Molos debut-ep går fra at være truende på en snigende måde til at eksplodere. De andre sange er kølige, tilbagelænede og vagt ildevarslende. Det her er en knytnæve.
Hver gang sangtitlen gentages stiger aggressionsniveauet, indtil Gilli kommer tordnende med et scenestjælende vers, hvor han kaster al klassisk hiphopteknik ud ad vinduet til fordel for en serie af kampråb. Det her er den mest ufiltrerede, brutale danske hiphopsang i år.
Hør sangen på Spotify HER.
6. Iceage feat. Sky Ferreira ‘Pain Killer’
Antændt af iørefaldende blæsere, guitarer og rytmesektion på stålsat kurs samt en vokal-interaktion mellem Elias Bender Rønnenfelt og popsangeren Sky Ferreira har et af landets mest kompromisløse rockbands lavet, hvis ikke et decideret hit, så i hvert fald deres hidtil mest tilgængelige nummer, der samtidig ikke giver køb på den flossede energi, som er Iceages adelsmærke.
5. Omar ‘Ik noget nyt’
Omar har udgivet en stribe af stærke singler gennem det seneste års tid, der udforsker alt fra kærlighed til politiovergreb gennem rapperens skrøbelige, autotune-bårne vokal.
Den stærkeste af dem er ‘Ik noget nyt’, hvor Aarhus-rapperen formår at få et tekstunivers om en status quo i kvarteret, der aldrig ændrer sig, til rent faktisk at blive et boblende, euforisk sommerhit. Tingene er, som de er, det er ik’ noget nyt, så hvorfor ikke bare nyde livet en smule?
4. Peter Sommer ‘Elskede at drømme, drømmer om at elske’
Centreret omkring en groovy basfigur, der printer sig ind i hukommelsen, og atmosfæriske synthteksturer betræder neo-troubaduren fra Skanderborg nye stier. Stadig med det lyriske blik skarpt fokuseret vidner ekspansionen i udtrykket om, at Peter Sommer atter har noget vedkommende på hjerte. Et storslået nummer, der understreger autoriteten og formatet hos en af vores store dansksprogede sangskrivere.
3. Irrelevantbitch101 ‘Unknown Wonders’
Irrelevantbitch101’s debut-ep ‘Unknown Wonders’ udkom som lidt af en overraskelse og gik måske derfor lidt under radaren, men udgivelsen er en genrefusionerende popperle, og titelnummeret indkapsler perfekt Martin Tangsgaards unikke lydunivers.
Verset bærer præg af hans skramlede DIY-lyd, mens omkvædet løfter sig til noget mere poleret og ekstremt vellydende, der næsten lyder som en boyband-agtig produktion fra 90’erne. Den røde tråd er dog bagmandens soulede vokal og den fine tekst om en tiltrængt virkelighedsflugt.
2. Jada ‘Keep Cool’
Med ’Keep Cool’ har Jada leveret årets måske allermest sexede popsang – i hvert fald i Danmark.
Fra første akkord bliver man kastet ned i et varmt karbad af vellyd, coolness, smukke popfraseringer og et beat, der er så drivende langsomt, at tiden næsten begynder at gå baglæns. Det kræver selvtillid og virkelig gode sangskriverevner at lave et så underspillet nummer, og man må sige, at Jada besidder begge dele.
Vigtigst af alt mærker man, at hun har et hjerte, der banker stærkt og ubetinget for rendyrket popmusik. En cementering af Jadas enorme potentiale.
1. Sivas ‘Sidste timer’
Sivas har altid været den lidt ældre, lidt mere velovervejede og, ja, voksne af det kuld af danske rappere, der har domineret hitlister, radio og streaming de seneste cirka fem år. Men på ‘Sidste timer’ er forvandlingen fra gadedreng til gentleman fuldendt: Sivas er iført jakkesæt, har en sportsvogn og mestrer en ny lyd.
Okay, udviklingen holdt ikke ved på albummet ‘Ultra’, der kredsede lige så meget om gaden som altid. Men ‘Sidste timer’ føltes alligevel skelsættende: Det er ekstremt sjældent, at en rapper genopfinder sig så overbevisende som her.
Denne her sofistikerede, elegante side har nemlig altid ligget i Sivas. Den er ikke noget nyt. Men på ‘Sidste timer’ mestrer han rollen som discorap-elegantier til fulde: Det føles som Sivas 2.0.
Læs også: Halvårets 10 bedste danske album
Læs også: Halvårets 15 bedste udenlandske album