Her er 10 koncerter, du skal opleve i september

Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted, har C.V. Jørgensen over sommeren sunget på diverse festivaler. Og nu er det sandt. En anden sandhed er lykkeligvis, at selv om sommeren er på retræte, er musikken alt andet, for rundt på landets spillesteder står de nemlig klar med aldeles appetitlige programmer for resten af året. Vi har udvalgt ti koncerter fra september, du skal tjekke ud.
Her er 10 koncerter, du skal opleve i september
Noah Carter. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Julien Baker
7. september, Hotel Cecil

Den spinkle kvinde med de frygteligt sørgmodige tekster gæster Danmark for anden gang. Sidste gang kvitterede vores anmelder med fem ud af seks stjerner, og mon ikke den unge rockpoet også denne gang svinger sig op på lignende højt niveau.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

50 Cent
15. september, Royal Arena

Den 15. september forvandles den royale arena til en ægte club, når ingen ringere end 50 Cent lægger vejen forbi. Om ikke andet er det i hvert fald en aldeles passende anledning til at skrue tiden tilbage til et af de helt store år for musikvideoer (2003!) og gense ‘P.I.M.P.’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Soccer Mommy
19. september, Ideal Bar

Endnu et bud på den moderne poprock får man i form af den Nashville-fødte Sophie Allison aka Soccer Mommy. Hun excellerer både i catchy pop-hooks og mere skrøbelige arrangementer og burde kunne skabe en både intim og sjov stemning i Ideal Bar.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

S. Carey
19. september, Hotel Cecil

Sean Carey har i mange år været henvist til en sekundær rolle som harmonerende vokal til Justin Vernon i Bon Iver. Men S. Carey har nu over tre album leveret smukke folksange på stribe og støt bevist, at hans lune, melankolske stemme sagtens kan stå alene.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Deafheaven
20. september, Lille Vega

Blackmetal shoegaze. Denne lidt sjove kasse vil mange gerne smide de eksperimenterende gutter fra Deafheaven ned i. Selv køber guitarist Kerry McCoy ikke helt genrebestemmelsen, som han finder begrænsende. Lad os derfor nøjes med at sige, at Lille Vega får sin sag for, når den amerikanske kvintet først træder på pedalen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Noah Carter
20.-29. september, danmarksturné

Sidste år svømmede Noah Carter på en næsten ustyrlig bølge af hype, og skal man tro vores anmelder, var hypen så langt fra forduftet, da Carter i foråret satte ild til Store Vega. Nu er turen kommet til en mindre danmarksturné – og ganske passende, så er alle afbrændingsforbuddene nu også ophævet.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vellness Plader Label Night
22. september, Forbrændingen

Forbrændingen i Albertslund genoptager deres ‘Label Night’-koncept her i efteråret, hvor pladeselskaber får tid og plads til at fremvise nyt materiale og lege med formater. Denne aften er det kollektivet Vellness Plader, som er blevet tildelt pladsen, og mere konkret er det grupperne Hong Kong, Ecstasy In Order og Patricia International, som står for aftenens underholdning.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Juice WRLD
27. september, Store Vega

Et af de klareste skud på Soundcloud-generationens konstant voksende træ af rappere er den melodiske Juice WRLD, der med storhittet ‘Lucid Dreams’ er strøget direkte i stjernesfæren. Senest har den 19-årige rapper udgivet singlen ‘Legends’, en hyldest til to af Soundcloud-rappens afdøde forgangsmænd, Lil Peep og XXXTentacion.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Marshall Cecil
27. september, Tape – 28. september, Hotel Cecil

Ifølge vores anmelder vaklede københavnertrioen Marshall Cecil lidt med at overføre deres betagende kompositioner til Rising-scenen på Roskilde Festival. De har dog forlængst vist talentet, og mon ikke, at de mørke lokaler i Tape og Hotel Cecil komplementerer gruppens ambitiøse og intense lydbillede bedre.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Journey Festival
29. september, Den Grå Hal 

Journey Festival annoncerede i sidste uge programmets sidste fire navne, heriblandt Yangze og Lauren Auder. Og i forvejen prydede stærke navne som Octavian og Iceage plakaten, hvorfor det altså er et slagkraftigt line-up, der skal søsætte den første udgave af den nye festival i Christianias Grå Hal. Iceage kan desuden opleves i Aarhus, Aalborg og Odense i løbet af september.

Læs anmeldelse: Iceage ‘Beyondless’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af