1. Mitski ‘Be the Cowboy’
Mitski slog for alvor igennem med albummet ‘Puberty 2’ fra 2016, og forventninger til ‘Be the Cowboy’ har været enorme. Det virker til, at den japansk-amerikanske sangskriver har langt (indie)rocken på hylden og i stedet fundet frem til et udtryk, som føles ensartet, men kan vise en masse forskellige følelser.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
2. Ariana Grande ‘Sweetener’
Stærke, progressive popsingler, gæster som Pharrell og Missy Elliott samt et lille nummer, der er tituleret efter Ariana Grandes forlovede ‘Pete Davidson’. Ugens (månedens) popbrag er landet.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
3. Young Thug ‘Slime Language’
Albummet skulle have været ude i går, på Young Thugs fødselsdag, men bedre sent end aldrig. ‘Slime Language’ er 15 numre langt, og her får Thugger besøg af blandt andre Lil Uzi Vert, Lil Baby og Tracy T.
Albummet kan høres på Youtube HER.
4. Stefflon Don ‘Secure’
Stefflon Don er en af de senere års mest spændende nye engelske rappere, og i dag har hun udgivet sit 16 numre lange ‘Secure’-mixtape. Stefflon Don er kendt for at mikse dancehall ind i sin hiphop, og her får hun blandt andet besøg af Sean Paul og Popcaan.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
5. Animal Collective ‘Tangerine Reef’
Animal Collectives 11. album er tilmed et audiovisuelt af slagsen, så du gør altså klogest i at se med foroven frem for at streame diverse steder. ‘Tangerine Reef’ er tilmed gruppens første album nogensinde uden Panda Bear, hvilket på papiret ikke er en god ting.
Det er en pakket uge – hvis du vil være helt opdateret, kan du også høre:
Trevor Powers ‘Mulberry Violence’
Aminé ‘Onepointfive’
Oh Sees ‘Smote Reserver’
Gooms ‘V1 (Descent)’
Cults ‘Motels’
Death Cab for Cutie ‘Thank You For Today’