Kanye West videreformidler Pablo Picassos mening med livet

Kanye West videreformidler Pablo Picassos mening med livet
Kanye West.

Siden Kanye kom tilbage til Twitter, kan hans udfoldelser på det sociale medie inddeles i tre epoker. Først var det abstrakt Kanye-filosofi, så gik der MAGA i den, og nu er det så bare ren kærlighed.

Det er lidt som om, at modreaktionen til Kanyes offentlige Trump-støtte og rablende interviews har gjort ham helt blød i det. Som om, at nu er han sat i verden for at hjælpe den først og ruske op i den sekundært. Hvor det tidligere var omvendt.

Kanyes Twitter er nu blevet stedet, hvor man finder en af internettets store gaver: Inspirationel quotes.

Det kan være om noget så simpelt som meningen med livet, som Kanye netop har forklaret via et citat fra maler Pablo Picasso: »Meningen med livet er at finde din gave. Formålet med livet er at give den væk«, lyder det. Og kender man Kanye, kan han godt relatere til Picasso. Rigtig meget faktisk.

Det er dog bare én ting fra flowet, og man finder også re-posts af selvhjælpslister fra en falsk Twitter-profil lavet, så det skal ligne forretningsmogulen Warren Buffett.

Læs også: Kanyes små sandaler har fået sin egen t-shirt – Kanye forklarer situationen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af