Travis Scott har for nyligt udgivet et af årets største hiphopalbum i form af det ambitiøse ‘Astroworld’. Det album streamer fortsat så godt, at det netop har afholdt Nicki Minajs stort anlagte ‘Queen’-udgivelse fra at blive nummer et i USA.
Men hvis du stadig står og føler, at du mangler mere Scott, har han nu netop udgivet sangen ‘Trippin’ med Wiz Khalifa. Du kan nok allerede forestille dig, hvilken slags sang det er: Travis Scott sørger for en druggy, atmosfærisk stemning, mens Wiz Khalifa rapper om weed, damer og flasker.
Sangen er introen til en compilation af produceren DP Beats, der startede med at producere for Chief Keef og som senest har lavet en del med Lil Uzi Vert. Sidstnævnte dukker faktisk op på hele tre sange på den her opsamling, der hedder ‘DP On The Beat, Vol. 3’.
Læs også: Efter ‘Astroworld’: Er Travis Scott mest Khaled eller mest Kanye?