Eminem disser rigtig mange rappere på ‘Kamikaze’ – blandt andet Die Antwoord. Nogle af Eminems målskiver har reageret stille og roligt (som Lil Pump), mens andre er gået retur med lyriske slagkombinationer.
Først var det Machine Gun Kelly, og nu har sydafrikanske Die Antwoord så svaret igen med et kort disstrack serveret som en hjemmevideo. Her sidder Ninja and Yolandi Visser i en stue, mens førstnævnte sender flere ret så sjove linjer afsted mod Marshall Mathers.
»You used to rap better om drugs«, lyder det blandt andet, inden Ninja ryger over i denne her: »Motherfucker I’m old and I’m ugly / but these kids don’t give a fuck ’cause they love me / we bred these kids EM, they ain’t giving no fucks / but they not feeling your rhymes or your botox«.
»You went out like Michael Jordan damn / retired like a god and came back as a man / nobody raw like me«, lyder det, inden der sluttes af med en gentagelse af »E.M.I.N.E.M – R. I. P.«.
Joe Budden har også været efter Eminem, og mon ikke Marshall lige nu samler på disses, som han så igen kan addressere på nye tracks. Og sådan kører hiphoppens ping-pong i én uendelighed.
Hør podcast: Standard Ekstra: Eminem angriber alt og alle på ‘Kamikaze’
Læs også: Eminems homofobiske Tyler, the Creator-diss er det mest deprimerende, jeg har hørt i 2018