DR lukker P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz i omfattende sparerunde

DR lukker P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz i omfattende sparerunde
P6 Beat på Roskilde Festival. (Foto: P6 Beats Facebook)

Opdatering: Spareplanen er nu officielt blevet meldt ud af DR, og lukningen af de tre radiokanaler og omstruktureringen af tv-fladen er en realitet.


De tre radiokanaler P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz lukker – det skriver Politiken, at de har fået information om via flere kilder.

Lukningen af radiokanalerne er et led i den store spareplan, som regeringen og Dansk Folkeparti besluttede inden sommerferien. Her blev det besluttet, at Danmarks Radio skal spare 20 procent, hvilket svarer til 773 millioner kroner over de næste fem år.

Det går ikke kun ud over radiokanalerne, og DR 2 og DR K skal lægges sammen til én kanal. DR 3 og DR Ultra rykkes væk fra flow tv, så de i fremtiden udelukkende kan ses online.

Ifølge Politiken vil besparelsene i særdeleshed ramme sport, fiktion og underholdning, og sparerunden kommer også sammen med en større fyringsrunde.

Sparerundens komplette omfang bliver i dag tirsdag præsenteret på et pressemøde.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af