Ja, Logic har hele Wu-Tang Clan med på ét nummer – se tracklisten til kommende album

Ja, Logic har hele Wu-Tang Clan med på ét nummer – se tracklisten til kommende album
Logic til iHeartRadio Music Festival 2018. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

I en Instagram-video teasede Logic i forrige uge, at hele Wu-Tang Clan ville være at finde på hans kommende album ‘Young Sinatra IV’, der udkommer på fredag. Right, tillod man sig nok at tænke. Men den er sgu god nok, viser tracklisten nu.

På nummeret ‘Wu Tang Forever’ finder man nemlig alle gutterne: Ghostface Killah, Raekwon, RZA, Method Man, Inspectah Deck, Cappadonna, U-God, Masta Killa og GZA. Hver og én. Det er alligevel pænt sejt. Plus Jackpot Scotty Wotty.

Udover den manglende bindestreg deler nummeret titel med Wu-Tang Clans klassiske album fra 1997 samt Drake-sangen ‘Wu-Tang Forever’, som var at finde på ‘Nothing Was the Same’.

‘Young Sinatra IV’ følger i rækken af Logics tre tidligere ‘Young Sinatra’-mixtapes fra 2010, 2011 og 2012, og er det seneste udspil siden dette års ‘Bobby Tarantino II’. Se hele tracklisten nedenfor.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

YSIV. 9.28.18

Et opslag delt af Logic (@logic) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af