Mashup af Kendrick Lamar og A-Ha’s ‘Take On Me’ er noget helt specielt

Mashup af Kendrick Lamar og A-Ha’s ‘Take On Me’ er noget helt specielt
Kendrick Lamar.

Det er bestemt ikke noget nyt, at der foregår mange syge ting på internettet. Men nogle gange kommer der indhold op, hvor man virkelig tænker; hvordan fanden er du kommet på denne her idé?

Sådan havde jeg det, da jeg hørte ‘Take on Backseat Mashup’, et mashup af Kendrick Lamars klassiske ‘Backseat Freestyle’ og norske A-Ha’s mindst lige så klassiske 80’er-pophit ‘Take On Me’.

Resultatet er noget helt specielt, og jeg ved virkelig ikke, om jeg skal hade det eller rejse en statue for det. For der er ét eller andet, som gør det her til et fuldstændigt betagende nummer samtidig med, at det også er helt igennem forkasteligt. Men det er vel også kendetegnet ved al stor kunst: Det splitter vandene. Også hos den enkelte lytter åbenbart.

Nummeret er lavet af Soundcloud-brugeren NO4H, og forneden kan du også høre hans mashup af Stan Getz’ bossa nova-hit ‘The Girl From Ipanema’ og Cardi B’s ‘Bodak Yellow’.

Læs også: Er jeg den eneste, der havde regnet med mere fra Kendrick Lamar og Anderson .Paak?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af