Rapperen Aminé kommer til Danmark for første gang

Rapperen Aminé kommer til Danmark for første gang
Aminé.

Han brød for alvor igennem med hittet ‘Caroline’, og nu kan dén sang opleves live i Danmark, da Aminé har annonceret sit første visit på disse kanter.

Aminé giver koncert i DR Koncerthusets Studie 2 den 2. februar.

Efter ‘Caroline’ var rapperen at finde på magasinet XXL’s Freshmen Class anno 2017, og derefter fulgte debutalbummet ‘Good For You’. Allerede i år var Aminé fra Portland, Oregon dog klar med sit andet officielle album – eller album er måske forkert, for Aminé kaldte ‘Onepointfive’ for både ep, lp, album og mixtape. 13 sange var der med gæstevers fra folk som Gunna og Rico Nasty.

Billetsalget starter fredag 19. oktober kl. 10.00 via drkoncerthuset.dk og livenation.dk.

Aminé (US)
2. februar
DR Koncerthuset, Studie 2
Billetpris: 225 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af