»Your boyfriend is a dork, McLovin«, kommer det fra Lil Pump i Kanye-samarbejdet ‘I Love It’, men rapperen er langt fra den eneste, der har en affektion for karakteren fra ‘Superbad’.
Det var skuespiller Christopher Mintz-Plasse, der i 2007 fik hele verden til at tilbede Fogell aka McLovin, og inden for musikkens verden har specielt hiphoppen taget den akavede, nørdede og elskværdige karakter til sig – det viser sitet Genius frem i en ny video, som du kan se forneden.
Den første til at referere McLovin var Wiz Khalifa på 2007’s ‘Be Easy’, og siden da er navne som Rich the Kid, Chief Keef, Migos, Kanye West, Lil Skies, Wale og Eminem fulgt efter.
Og selv her, 11 år efter filmens udgivelse, flyver det stadig med McLovin-referencer. Lil Pump er nemlig ikke den eneste, som for nyligt har brugt ‘Superbad’: RZA gør det også på Logics ‘Wu Tang Forever’ med linjen »Cake in the oven, Superbad like McLovin«.
Læs også: Seth Rogen tweeter 10 sjove trivia om ’Superbad’ ved filmens 10 års jubilæum