Her er fire helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. Bisse og Rita Ora.
Her er fire helt nye album, du skal høre i dag
Rita Ora.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Bisse ‘Tanmaurk’

Den gode Bisse, der aldrig har været bleg for et eksperiment i ny og næ, udkommer i dag med albummet ‘Tanmaurk’ (første skriftelige betegnelse for ‘Danmark’), som er indspillet sammen med det danske symfoniorkester Copenhagen Phil. Albummet er er Bisses såkaldte »Danmarksrevy«, og det et hovedpersonens faste og ret så prominente tangentspiller, Adi Zukanovic, der står bag de nye sanges arrangementer.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. The Diplomats ‘Diplomatic Ties’

Her har vi altså at gøre med et par gutter så rutinerede, at de udgør den tredje del af vores artikelserie om oversete hiphopklassikere, som vi har rullet ud dette efterår. The Diplomats – altså Cam’Ron og hans DipSet-crew bestående af Jim Jones, Juelz Santana og Freekey Zekey – bryder med ‘Diplomatic Ties’ en 14 år lang pause, som simpelthen strækker sig helt tilbage til ‘Diplomatic Immunity 2’, som udkom året efter debuten af samme navn i 2003.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Rita Ora ‘Phoenix’

Ikke siden debutalbummet af navnet ‘Ora’, som udkom helt tilbage i 2012, har engelske Rita Ora udgivet en fuldlængdeplade. Og det er jo, selv i disse singleglade streamingtider, egentlig ret vildt, når man tænker på mængden af hits og omtale, den 27-årige popstjerne har været ophavskvinde til. Sangerindens andet album har fået titlen ‘Phoenix’ og indeholder i alt 12 numre (plus fire i deluxeudgaven), hvorfra vi er blevet fodret de fire singler, ‘Your Song’, ‘Anywhere’, ‘Girls’ og ‘Let You Love Me’.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Trentemøller ‘Harbour Boat Trips Vol. 2 – Copenhagen’     

I 2009 udkom Trentemøllers ‘Harbour Boat Trips 01 – Copenhagen’, en samling af hans yndlingssange. Nu udkommer Volume 2, og det er en særdeles varieret sending sange, som det i øvrigt også var tilfældet på det første bådtursbånd. Her står et cover af Neil Youngs ‘Transformer Man’, The Raveonettes, Slowdive, CTM og mange andre afskygninger af musikkens væsen side om side med hinanden.

Selv siger Trentemøller om udgivelsen: »Dette mix har en efterårs-vibe. Den er ret drømmende, melankolsk, men også støjende og voldsomt nogle steder. Jeg ville ikke have, at det skulle være et ‘kaffebords-mix’«.

Hør albummet via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af