Oplev Anya og Fraads lave ét track på én dag i INPUT-rummet på mandag

Oplev Anya og Fraads lave ét track på én dag i INPUT-rummet på mandag
Anya og Fraads laver en sang sammen på mandag.

Kreativitet er en sjov størrelse. Kan den tvinges frem under de rette omstændigheder? Hvad kan man gøre for sætte ild under de kreative kedler? Og hvad sker der med processen, når man smækker to forskellige kunstnere ind i et rum og tvinger dem til at skabe noget sammen på bare én dag?

Alt det får vi svar på mandag den 26. november, hvor vi har sat Anya og Fraads i stævne i INPUT-rummet. Her skal de i fællesskab lave ét track på én dag, som om aftenen bliver spillet for publikum.

Anya er kendt for sin silkebløde r’n’b-vokal, men på det seneste har hun bevæget sig mere mod den elektroniske popmusik. Hun skal krydse sine talenter med den følelsesladede hiphopduo Fraads, bestående af rapper Papa Erotic og producer David Engelbrecht, og sammen finder de forhåbentligt frem til et udtryk, der mikser det bedste fra begge verdener.

Anya og Fraads vil være at finde i INPUT-rummet – der præsenteres af Soundvenue og NESCAFÉ Azera – hele dagen, hvor de vil bokse ideer, lade kreativiteten flyde og i fællesskab lave en helt ny sang fra bunden. Publikum kan kigge ind og følge med fra klokken 15, og om aftenen klokken 20 vil den nyslåede trio fremføre sangen og tale om problemer, læringsprocesser og erfaringer fra dagen.

Glæd dig til en aften, som giver et helt unikt indblik i musikkens kreative tilblivelse i en ligeledes unik konstellation. Måske det ender med et hit?

Se det fulde INPUT-program HER og tilmeld dig på Facebook HER.

Ét track på én dag: Anya + Fraads
Mandag den 26. november
INPUT – Skydebanegade 1 kl. 20 (rummet er åbent fra kl. 15)
Fri entré

Læs også: Soundvenue og NESCAFÉ Azera åbner pop-up kulturrum – Suspekt, Roland Møller, Anya, Muf10 og Kesi blandt gæsterne

Læs også: Oplev Roland Møller og Alex Høgh Andersen ved enestående aften i INPUT-rummet på fredag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af