Det virale hit Doja Cat giver sin første koncert i Danmark

Det virale hit Doja Cat giver sin første koncert i Danmark
Doja Cat.

Doja Cat har faktisk streamet rigtig godt med sange fra 2014’s ‘Purrr!’-ep og sidste års debutalbum ‘Amala’, men det var med ‘Mooo!’, at hun blev ‘rigtig’ kendt: Sangen og den medfølgende musikvideo gik nemlig viralt i 2018, og et viralt hit er den hurtigste vej mod stjernerne i disse tider.

Nu kommer Doja Cat for første gang til Danmark, og amerikaneren er sat til at give koncert 2. marts i Pumpehuset.

Amala Zandile Dlamini, som er Doja Cats fødenavn, er dog heldigvis meget mere end bare ét viralt hit, og hun har gennemgående lavet sprød, letflydende r’n’b. Selvironi er hun dog bestemt heller ikke bange for – se bare ‘Mooo!’ forneden.

Billetsalget starter 25. januar kl. 10.00 via Ticketmaster.

Doja Cat (US)
2. marts
Pumpehuset
Billetpris: 250 kr.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af