Ea Kaya viser sit overbevisende pophåndværk på debut-ep’en ‘Fragile But Strong As Hell’
Christine Kiberg er en karrierekvinde. Allerede for ti år siden, da hun var teenager, begyndte hun at lægge Youtube-covers op på internettet, og sideløbende studerede hun, hvad der fik de gode hits til at fungere. Nu, ti år senere, er hun en slags selvudlært poparkitekt under navnet Ea Kaya og klar til at demonstrere sit håndværk.
Debut-ep’en er en samling overbevisende electropop, der viser Kiberg som dygtig sangskriver og som både følsom og stædig sanger. Det er ikke perfekt, men et lovende glimt af, hvad vi kan forvente af Kiberg de næste par år.
Kiberg har tydeligvis studeret genren til bunds, og det kommer positivt til udtryk på de fleste af ep’ens numre. Hun skriver gode melodier, der fanger lytteren og passer perfekt til hendes egen stemme. De bevæger sig på kanten mellem det genkendelige og det ukonventionelle, og det er der, hun er bedst. Især ‘Easy’ og omkvædet på balladen ‘4 AM’ står frem som ekstremt velskrevne melodier.
Nogle gange bliver det dog lidt for tydeligt, at Kiberg har studeret andre popstjerner. Omkvædet fra ‘Tied Up’ lyder med sine kraftfulde ‘uh’-melodier lidt som både Katy Perry og Sia, og selv om det kan ses som et kompliment, bliver det lidt for uoriginalt.
Og når nu vi er ved originaliteten, kan man også kigge på ep’ens egentlige lydbillede. Også her står indflydelsen fra anden popmusik frem. Faktisk lyder instrumenteringen lidt som om, man har taget hele P3’s rotation fra de seneste tre år og puttet den i en blender: Akkorder på pluck-synths, dancehall-groovet på ‘Don’t Complicate It’ og ‘Easy’, og de forvrængede vokaler og bøjede synths i baggrunden på ‘Remedy’, ‘Talking’ og ‘Tied Up’, som virkelig blev udbredt med Justin Biebers ‘Purpose’ i 2015.
Det betyder ikke, at det lyder dårligt, men at det ikke umiddelbart er til at høre, om det er Ea Kaya eller en hvilken som helst anden popstjerne, når man udelukkende lytter til sangenes backing.
Heldigvis er instrumenteringen ikke alt. Når Kiberg er bedst, fortæller hun en historie helt ubesværet. Her er det værd at dvæle lidt ved åbningsnummeret ‘4 AM’, som er udgivelsens klart stærkeste nummer. Selvom ep’ens titel, linjen »fragile but strong as hell«, kommer fra nummeret ‘Don’t Complicate It’, fortæller ‘4 AM’ overbevisende om Kiberg som både skrøbelig og stærk. Man føler både, at hun er såret over bare at være et backup-bootycall, men også at hun har ben i næsen til at sige fra. Det er en flot ballade, hvor både melodi og tekst understreger balancen mellem det skrøbelige og det stærke.
På trods af sine svage steder er ‘Fragile But Strong As Hell’ således et godt bud på en første ep fra et af Danmarks mest drevne stjernefrø. Ea Kaya har sparket døren ind til hitlisterne, og heldigvis er dette ikke det sidste, vi har hørt fra hende.
Kort sagt:
På ‘Fragile But Strong As Hell’ viser Ea Kaya sit overbevisende håndværk med gode melodier og stærke sangpræstationer; til tider bliver det lidt for banalt i både tekst og instrumentering, men som helhed rummer ep’en flere gode øjeblikke end dårlige, og Kiberg har tydeligt potentiale til at bide sig fast på den danske popscene.
Læs også: Track-by-track: Pophåbet Ea Kaya gennemgår sin debut-ep ‘Fragile But Strong As Hell’