Patrick Carney, den ene halvdel af The Black Keys, har nu løftet sløret for projektet Sad Planets’ debutalbum, som har fået udgivelsesdatoen 5. april. Samtidig har han delt sangen ’Not of This World’ fra den kommende plade.
Debutalbummet kommer til at bære titlen ’Akron’, som også er navnet på Carneys fødeby. Udover Carney består Sad Planets af vokalist John Petkovic fra blandt andet Death of Samantha og Sweet Apple. J Mascis fra Dinosaur Jr. vil desuden yde bidrag til albummet.
Ligesom i The Black Keys agerer Carney trommeslager i det nye projekt, men han arbejder også med »Brian Eno-agtige synthesizers og andre instrumenter«, lyder det i en pressemeddelelse.
The Black Keys’ seneste album, ‘Turn Blue’, udkom i 2014.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.