1. Søn ‘Det skandinaviske design’
Søns rockmusik emmer af charme – fra den jangly guitar til Kristoffer Jessens lyse vokal og finurlige tekster. Tjek den dobbelte musikvideo til ‘Fem Fingre’ og ‘Malmö’ herover og giv dig ellers i kast med de danske talenters debutalbum.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør via Spotify HER eller Apple Music HER.
2. Elias Boussnina ‘Shameboy’
Danske Elias Boussnina droppede sidste år Yung Coke-karakteren og skiftede meme-rappen ud med blød r’n’b. Det har indtil nu kastet en håndfuld spændende singler af sig, og nu er debut-ep’en landet.
Læs vores anmeldelse af ep’en HER.
Hør via Spotify HER eller Apple Music HER.
3. Communions ‘Flesh and Gore, Dream and Vapor’
Siden debutalbummet ’Blue’ har danske Communions udgivet en række stærke singler, der peger i retning af, at denne nye ep er både mere poppet, men også mere dunkel.
Hør via Spotify HER eller Apple Music HER.
4. Nikolaj Nørlund & Naja Marie Aidt ‘Housewarming’
Den garvede sangskriver Nikolaj Nørlund nøjes med at skrive musikdelen i dette nye samarbejde med forfatteren Naja Marie Aidt, som han overlader teksterne til. Singlen ’Den bløde milde nat’ er synthet og mere intens end titlen antyder.
Hør via Spotify HER eller Apple Music HER.
5. Sir Babygirl ‘Crush on Me’
Den sprælske sanger har leveret en sand energibombe af poprock på de singler, hun har delt op til debutalbummet ’Crush on Me’ – det er som om, hun har skrevet tyggegummipop og så indspillet det som rockmusik.
Hør via Spotify HER eller Apple Music HER.
Hvis du vil være helt opdateret, skal du også høre:
Céci ‘Vortex’
Czarface & Ghostface Killah ‘Czarface Meets Ghostface’
Methyl Ethel ‘Triage’