Hvem er de svenske og norske hiphopstjerner, Silvana Imam tager med til åbningen af Orange Scene?

Det er noget af en bombe, at den svenske, feministiske hiphopstjerne Silvana Imam skal åbne Orange Scene på årets Roskilde Festival. Men hun kommer ikke alene. Silvana Imam tager nogle af den svenske og norske hiphopscenes største stjerner med sig – bliv klogere på den vilde gæsteliste med denne lyngennemgang.
Hvem er de svenske og norske hiphopstjerner, Silvana Imam tager med til åbningen af Orange Scene?
Silvana Imam.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Erik Lundin

Erik Lundin er en af den slags rappere, der balancerer mellem store, radiovenlige omkvæd og komplekse, ambitiøse tekster. Hans hits som ‘Hafla’ eller ‘Annie Löof’ har storladne beats og episke omkvæd, men på versene fortæller Lundin komplekse historier, der både er personlige og handler om større samfundsmæssige problemstillinger. Han har desuden leveret et pænt catchy omkvæd på Silvana Imams ‘Sett Henne’ fra 2016-albummet ‘Naturkraft’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beatrice Eli

Beatrice Eli har været Silvana Imams kæreste siden 2014. Hun er sanger, men hun er ikke den klassiske popstemme: Beatrice Eli har samme fandenivoldske energi og attitude, som man har kunnet se i selvstændige stjerner som Charli XCX, Alma eller Mø. Hun har desuden lavet sangen ‘Shhh’ med Silvana Imam fra 2016.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Khan-Ji

Khan-Ji er en af de mindre kendte folk, Silvana Imam har med. Han kom frem i 2016 som del af det svenske hiphop-talentprogram Nästa Nivå, men siden har han taget sig tid med at udgive musik. Men når han har dukket op, har han imponeret: Som på Silvana Imam-tracket ‘4h’ fra hendes nye album ‘Hellig Moder’, hvor han viser sin karakteristiske mørke vokal på omkvædet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ozzy

Malmø-rapperen Ozzy er et af de nyeste skud på den svenske hiphopstamme. Han kommer fra Rosengård-kvarteret, ligesom fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic, og praler med at have fået hele Sverige til at snakke Malmø-slang. Det ved vi ikke, om passer, men Ozzy har i hvert fald sin helt egen lyd, der både inkorporerer mellemøstlig musik og amerikansk trap. Sange som ‘Askungen’ eller ‘Några Gånger’ er bangers, der balancerer mellem sang og rap, men hans stemme på Silvana Imam-sangen ‘Stanna Tiden’ er uventet blød og skrøbelig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nebay Meles

Den unge Stockholm-rapper er stadig relativt ukendt, selv om han har forbindelser til både RMH, der huser folk som Silvana Imam og Erik Lundin, og er en del af crewet Tre60, der blandt andet inkluderer ovennævnte Khan-Ji. Men det kan næsten kun være et spørgsmål om tid, før han får mere medvind. Hans nyeste sang ‘Wagwan’ er i hvert fald en overraskende drejning mod grime-flows og UK-slang, der slår pænt hårdt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fricky

Fricky er det helt helt nye poprap-stjerneskud i Sverige. Hans store hit hedder ‘Aqua Aura’, som dyrker samme melodiske, følsomme (og måske lidt ironiske) stil som den helt store stjerne Lorentz populariserede for et par år siden. Siden har Fricky samarbejdet med alle fra r’n’b-stjernen Cherrie til Silvana Imam – han er endda med på to sange fra sidstnævntes nye ‘Hellig Moder’-album.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Unge Ferrari

Det, som Fricky er ved at starte i Sverige, har Unge Ferrari gjort i årevis i Norge. Han er landets helt store hiphopstjerne, og man kan hurtigt se hvorfor: Han har en excentrisk stil, grillz på tænderne, og en vokal, der blander r’n’b og hiphop. Han er melodisk, og hans sange er umådeligt catchy.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Michel Dida

Michel Dida er nok mest kendt for nyklassikeren ‘Höru Mej Bae (Remix)’ fra 2015. På det track inviterede han simpelthen en række af de stærkeste kvindelige artister med på sit nummer og skød en video, hvor de cruisede rundt i en tætpakket bil sammen. Resultatet er en spontan, genial banger, der viser nogle af de stærkeste svenske hiphopstemmer – inklusive selvfølgelig Silvana Imam, der delvis rapper på arabisk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jaqe

Jaqe opnåede stor opmærksomhed, da han gæstede Lorentz kæmpehit ‘Där Dit Vinden Kommer’ fra 2014, og han har siden udgivet en række solide sange dog uden for alvor at opnå stjernestatus. En af de stærkeste er ‘Guldtänder’ fra 2017 med Silvana Imam, og han har også gæstet hendes ‘10.000’ fra ‘Naturkraft’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Leslie Tay

Leslie Tay er noget nær den mest smooth r’n’b-stemme, der findes i Sverige. Han har hittet stort med duetterne ‘Ingen Annan Rör Mig Som Du’ med Cherrie og ‘Ditt Sanna Jag’ med Molly Sandén. Hans flødestemme er nok det modsatte af Silvana Imams hyperaggressive stil, så det bliver et spændende match på Orange Scene.

Læs også: Den svenske rapper Silvana Imam åbner Orange Scene

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af