Der er nogle ting, man bare ikke kommer for sent til. Jobsamtaler, runde fødselsdage og bryllupper for eksempel. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke i familien Kardashian West.
I weekenden blev Chance the Rapper gift med kæresten Kirsten Corley i Newport Beach, California, og hvem kom for sent til vielsen? Kanye og Kim.
Alle gæsterne var på plads, bruden var ført op ad gulvet, og Chance og Corley var i færd med at udveksle løfter foran præsten, før Kanye og Kim ankom.
Da det hele jo var i gang, blev de af en bryllupsarrangør i første omgang dirigeret ud til siden af hele seancen for ikke at afbryde noget, inden de midt i det hele – og ret akavet – blev ført ind på deres pladser på en af de forreste rækker. Dårlig stil i sin pureste form.
Hele episoden er blevet rapporteret af The Daily Mail, som også har video af det hele – det kan du se HER.
Chance virkede dog ikke til at tage det så tungt, og i går postede han et billede fra festen med blandt andre Kanye og Dave Chappelle: »Mig med mændene, der har været mine mentorer«.
Læs også: Kanyes Valentinsgave til Kim var cheesy ud over alle grænser
Better late than never. Kanye West x Kim Kardashian show up at Chance The Rapper’s wedding. pic.twitter.com/IGHp2LadwF
— DESIRE (@DESIREDOTINK) March 11, 2019