I begyndelsen af året løb Lifetime-dokumentaren ’Surviving R. Kelly’ over skærmen, der for alvor fik de drypvise anklager, der er regnet over R. Kelly i løbet af årene, til at blive et regulært episk uvejr. I sidste uge blev r’n’b-sangeren arresteret på baggrund af ti sigtelser, foreløbigt løsladt mod kaution og efterfølgende endnu engang anklaget for seksuelt misbrug af en mindreårig.
R. Kelly har forholdt sig tavs omkring arrestationer, anklager og dokumentaren. Lige indtil nu, hvor han i et nyt interview med ’CBS This Morning’ taler ud omkring hele situationen. Selve interviewet bliver sendt i morgen tidlig amerikansk tid i sin fulde længde, men allerede nu er der landet et lille sammenklip, der afslører, at R. Kelly benægter alle anklager og græder igennem i den varme stol.
»Jeg gjorde ikke de her ting! Det er ikke mig! Jeg kæmper for mit fucking liv!«, lyder det fra en grådkvalt Kelly direkte til kameraet.
‘Surviving R. Kelly’ kan ses på amerikansk iTunes.
Læs også: Serien om R. Kelly er et nødråb til alle medløberne