Tidligere på året placerede vi Gunna på vores liste over 10 unge rappere, der kommer til at præge 2019 – og til juni kan den 25-årige Atlanta-rapper høres live på dansk grund.
Gunna giver koncert i Store Vega i København 6. juni, og han tager hits som ‘Sold Out Dates’ og ‘Drip Too Hard’ med sig.
Sidste år slog han bredt i gennem med sit fællesalbum med Lil Baby, ‘Drip Harder’, der blandt andet bød på gæstevers fra Drake på nummeret ‘Never Recover’. ‘Drip Too Hard’ kårede vi som en af sidste års bedste internationale sange. Nu er han aktuel med debutstudiealbummet ‘Drip or Drown 2’, som udkom tidligere på året, mens han også udlånte sin stemme til Travis Scotts ‘Yosemite’ fra sidste års ‘Astroworld’.
Billetsalget starter 26. april kl. 10.
Gunna (US)
6. juni 2019
Store Vega
Billetpris: 235 kr.
Læs også: 10 unge rappere, du skal holde skarpt øje med i 2019