Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – Stormzy, Sivas og FKA Twigs’ hjemsøgende comeback

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – Stormzy, Sivas og FKA Twigs’ hjemsøgende comeback
FKA Twigs.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. FKA Twigs ‘Cellophane’

Vi har ventet i tre år på nye toner fra FKA Twigs, men endelig er hun tilbage med den hjemsøgende artpopballade ‘Cellophane’. Produktionen på denne nye sang er minimal, men det giver Twigs’ ømme, ekspressive vokal så meget desto større mulighed for at folde sig ud. Ifølge en pressemeddelelse skulle sangen desuden være en forsmag på et kommende album – vi glæder os!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Mannequin Pussy ‘Drunk II’

Mannequin Pussy! Det er et bandnavn, man ikke sådan lige glemmer. De er en garagerockkvartet fra New York, og den 21. juni udgiver de deres tredje studiealbum, ‘Patience’. På førstesinglen ‘Drunk II’ veksler de ubesværet mellem indigneret frustration og vemodig rodløshed, mens bundsolid rockinstrumentation brager derudaf.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Bona Fide ‘Prince of Scars’

Den Spot Festival-aktuelle folkduo Bona Fide lukker stille og roligt lytteren ind i et melankolsk, gotisk univers med singlen ‘Prince of Scars’. Den spinkle instrumentation skaber et nervepirrende udtryk for sangen, hvis minimalistiske one-take-video er indspillet på 16 mm-kamera.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. King Gizzard and the Lizard Wizard ‘The Bird Song’

De uforudsigelige australske syrehoveder i King Gizzard and the Lizard Wizard har denne fredag udgivet ‘Fishing for Fishies’, deres fjortende studiealbum (!) siden de debuterede 2012. Her finder vi den fikse lille jazzede skæring ‘The Bird Song’, der byder på al den vanligt sære charme, som King Gizzard jo har gjort til deres ekspertise.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Emotional Oranges ‘Someone Else’

Den hemmelighedsfulde popgruppe Emotional Oranges har givet os en dosis funky, sensuel r’n’b i form af deres nyeste single ‘Someone Else’. Der er en dejlig nostalgisk retrostemning over alt, de rører, og denne catchy skæring er ingen undtagelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Nurse feat. Mendoza ‘Let Her Out’

Danske Nurse kan snart opleves på årets Spot Festival, men inden da kan du passende nyde hendes nyeste single, den fandenivoldske electropop-basker ‘Let Her Out’, der også byder på et gæstevers fra Mendoza.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Flying Lotus ‘Takashi’

Flying Lotus’ kommende album ‘Flamagra’ blev annonceret med en noget sær førstesingle, der bød på spoken word fra David Lynch. Heldigvis har FlyLos to efterfølgende singler vist, at det kommende album også vil have sin melodiske side. ‘Takashi’ er et instrumentalt elektronisk jazznummer, der er så gennemført, at man let kan mærke hans slægtskab med den legendariske jazzpianist Alice Coltrane. ‘Takashi’ blev udgivet side om side med det ligeledes glimrende, jazzede nummer ‘Spontaneous’ feat. Little Dragon.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Excelsior ‘In Silico’

Danske Excelsior er kommet i stald hos The Big Oil Recording Company, og nu får vi hendes første sang på det nye label. ‘In Silico’ er en varm, lettere melankolsk sang, der føres i mål af en drømmende æstetik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Stormzy ‘Vossi Bop’

Til august headliner UK-rapperen Stormzy årets udgave af Smukfest, og til den tid spiller han formentlig denne sprøde, cocky single, som han netop har udgivet. Rapperen, der normalt arbejder med grime-beats, har blandet lidt trap ind i sin lyd, og han mestrer dén stilart lige så problemfrit som den klassisk hårdkogte UK-lyd.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Sivas ‘Ingen skyer solen skinner’

Sivas har netop udgivet albummet ‘Contra’, og her er ‘Ingen skyer solen skinner’ et klart højdepunkt. Her viser han mere af den følsomhed, der medvirkede til, at vi kårede ‘Sidste timer’ til den bedste dansk sang, der udkom sidste år. I stedet for discorap er det dog en følsom guitarballade sat over et diskret afrobeats-groove. Sivas har sjældent været så sårbar som på dette track, og det klæder ham rigtig godt.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af