YG’s diss-track til 6ix9ine er ude: ’Stop Snitchin’

YG’s diss-track til 6ix9ine er ude: ’Stop Snitchin’
YG.

Da YG i sidste uge spillede til Coachella-festivalen i Californien, havde han en overraskelse med sig dedikeret til 6ix9ine. Overraskelsen bestod i et diss-track med titlen ’Stop Snitchin’, der blev leveret foran et stort mugshot-billede af 6ix9ine på storskærm.

Nummeret blev en kontroversiel, lille succes, der nu også er blevet indspillet og udgivet – akkompagneret af et passende sort-hvidt cover med en tegning af en rotte.

6ix9ine sidder lige nu i fængsel, men ser frem til en formodet løsladelse i 2020, fordi han har samarbejdet med politiet og udleveret information om sin bande.

YG er klar med sit femte studiealbum ’4Real 4Real’ den 3. maj, der følger op på sidste års ’Stay Dangerous’.

Læs også: Danske Sleiman sagsøger 6ix9ine efter uoverensstemmelser om ikke-udgivet samarbejde

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af