Carly Rae Jepsens ‘Dedicated’ er det perfekte soundtrack til euforiske sommerforelskelser
Indrømmet: Jeg tager stadig mig selv i at høre ‘Call Me Maybe’ for mit indre øre, hver gang jeg hører om den nu 33-årige canadier Carly Rae Jepsen. Men siden 2012 er der sket en del med Jepsens image, og særligt med 2015-albummet ‘Emotion’ lykkedes det hende at overbevise de fleste om, at hun er en seriøs medspiller på den internationale popscene. Dette slår hun endnu mere fast med sit fjerde album, det 15 numre lange ‘Dedicated’.
Lad mig sige med det samme, at hvis du elskede albummet ‘Kiss’ (2012) og det efterfølgende ‘Emotion’, så kommer du til at elske ‘Dedicated’. Men det er muligvis også et album, der kommer til at lokke flere lyttere ind i Carly Rae Jepsens popunivers. Der er nemlig skruet godt op for tillokkende disco- og 80’er-elementer i forhold til hendes tidligere udspil.
I et interview med i-D Magazine har Jepsen fortalt, at ‘Dedicated’ oprindeligt skulle have været et »underspillet, ABBA-inspireret discoalbum, der var perfekt som soundtracket til rengøring«.
Albummet har hævet sig langt over den beskrivelse, men på flere numre kan man sagtens høre Jepsens intentioner om at bringe nostalgiske, glitrende disco-vibes ind i sin musik. Åbningsnummeret ‘Julien’ er en virkelig funky, dansabel sag, og den afdæmpede ‘Everything He Needs’ har en dekadent, pyntet lyd med bouncy synths og pirrende elklaver.
Det er dog stadig Jepsens velkendte, højenergiske popbangers, der bliver kendetegnende for albummet, og som er ansvarlige for den smittende, euforiske energi, der kommer snigende nummer for nummer. Af disse er ‘Want You In My Room’, ‘Happy Not Knowing’ og de allerede udgivne singler ‘Now That I Found You’ og ‘Party For One’ virkelig nogle af de absolutte højdepunkter på ‘Dedicated’.
Udover at være virkelig leveringsdygtig i synthdrevne, sommerlige pophymner, rummer ‘Dedicated’ også en håndfuld mere afdæmpede sange som ‘No Drug Like Me’, ‘The Sound’ og ‘Automatically In Love’, hvor et skrabet lydbillede og en stram synthbas former sangene.
Det eneste nummer på ‘Dedicated’, der afviger fra den sædvanlige Carly Rae-lyd, er ‘Right Words Wrong Time’. Det lyder derimod så vanvittigt meget som Julia Michaels’ monsterhit ‘Issues’, at det næsten kun kan være en tilsigtet efterligning. Man kan nemt forestille sig sangen være en kæk kommentar til den quirky, formulariske popskabelon, der især regerede i 2017 og 2018, og de mange enslydende sangerinder a la Julia Michaels, Alessia Cara og Halsey, der næsten har bygget en karriere på at hviske og knirke ind i mikrofonen.
I så fald demonstrerer Jepsen en legesyge og flabethed, der kun gør hende endnu mere interessant at følge. Hun er på mange måder en musikalsk underdog, der længe har kæmpet med at ryste det lidt for letbenede ‘Call Me Maybe’-renommé af sig, men hvad hun allerede antydede på ‘Emotion’, slår hun fast på ‘Dedicated’: Hun er en virkelig dygtig sangskriver, og hendes musikalske overblik er langt større end som så.
Selv om det er interessant at dykke ned i Jepsens musikerskab og hendes underspillede talent, er det dog de latterligt catchy popsanges umiddelbarhed, der gør ‘Dedicated’ til så godt et album. Der er noget næsten dagdrømmende og verdensfjernt over Carly Rae Jepsens popunivers og den måde, hvorpå hvert nummer virker som endnu en dosis musikalsk eufori.
Det er musik til filmiske øjeblikke, hvad enten det er sammen med andre eller alene. Sidste nummer, ‘Party For One’, indkapsler på den måde ‘Dedicated’s stemning perfekt; det er et album om fest, forløsning, kærlighed og de udmattende følelsesmæssige tømmermænd, der oftest følger med.
Kort sagt:
Carly Rae Jepsens ‘Dedicated’ er et utroligt vellykket popalbum om fest, forløsning, kærlighed og de udmattende følelsesmæssige tømmermænd, der oftest følger med.
Læs også: Carly Rae Jepsens musikalske udvikling fortalt gennem hendes frisurer