Giorgio Moroder leverede et brag af en 80’er-fest i Store Vega
I en alder af 79 år er ‘The Father of Disco’, Giorgio Moroder, draget på sin største turné nogensinde, og fredag aften førte det ham for første gang til Danmark, hvor han gav koncert i et udsolgt Store Vega.
Når jeg siger ‘største nogensinde’, refererer jeg ikke blot til, at han kommer vidt omkring geografisk. Jeg refererer også til hans setup. Hvis man gik ind og blot forventede et synthshow eller et dj-set fra den aldrende producer, blev man nok mægtigt overrasket. Der var i alt 14 mennesker på scenen, herunder en strygerkvartet og fire vokalister – altså, ud over Moroder selv, der også fra tid til anden gav sig til at synge sange fra solokarrieren.
Synthesizeren – ‘The sound of the future’, som Moroder kalder den – stod dog centralt i lydbilledet. Moroder selv brugte det meste af koncerten bag en stor pult, og bag ham var endnu en keyboardist med to synthklaviaturer til rådighed. Dertil skiftede både guitarist og bassist jævnligt over til en synthesizer, således at lydbilledet blev svøbt ind i retrofuturistiske synthsvælg. Det lød på én gang majestætisk og kitschet, uden at det på noget tidspunkt forfaldt til at blive en parodi.
Moroder er i den unikke position, at han trods en glimrende solokarriere især er kendt for at producere og skrive sange, der er stået i andre sangere og bands navn. Heldigvis kastede han sig på intet tidspunkt ud i selv at synge en Donna Summer-evergreen, det overlod han til de fire dygtige sangere, der var så karismatiske og cheesy, at de fleste Eurovision-acts ville stå til skamme. De dansede, de kom ud over scenekanten, de sang formidabelt, og de viste stor respekt for de kunstnere, der oprindeligt sang numrene.
Det var på alle måder den bedste løsning, men det gjorde nu stadig, at Moroder til tider stod lidt i skyggen under sin egen koncert – og hvis der gik for lang tid, uden at han sagde noget, begyndte det lidt at føles som et coverband. Selv i disse momenter føltes det dog som et virkelig dygtigt, overbevisende coverband.
Det var en udsøgt fornøjelse og et brag af en fest at danse til velfremførte klassikere som ‘Take My Breath Away’, ‘Hot Stuff’ og ‘Call Me’, men øjeblikkene, der især satte sig, var når Moroder delte anekdoter med publikum. Når han fortalte os om mødet med Daft Punk inden ‘Giorgio By Moroder’, delte sjove minder om Donna Summers indspilninger til ‘Love to Love You Baby’ eller førte os igennem hvordan alle de forskellige komponenter i ‘I Feel Love’ kom til at hænge sammen.
Koncerten gik under navnet ‘Celebration of the 80’s’ – og selv om en stor del af numrene stammede fra andre årtier, levede den op til sin titel. Det var en fejring, og det var svært at stoppe med at danse og smile på noget tidspunkt. Hver lille solo gik lige i hjertet, de storsmilende sangere holdt humøret højt, og lyden var skarp. Og ikke mindst var stemningen var fra start til slut dedikeret 80’erne, et årti, hvis lyd Giorgio var med til at skabe.
Kort sagt:
Det var svært at få armene ned efter Giorgio Moroders festlige 80’er-show. Han havde et stort velspillende band med sig, og de spillede det ene hit efter det andet med stor overbevisning.
Læs også: Giorgio Moroder er en af pophistoriens vigtigste skikkelser – her er hvorfor