ASAP Rocky deler videoer fra tiden op til Stockholm-slagsmål: »Give me a break«

ASAP Rocky deler videoer fra tiden op til Stockholm-slagsmål: »Give me a break«
ASAP Rocky. (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

I går blev internettet ramt af historien om, at ASAP Rocky angiveligt havde været involveret i et voldsomt slagsmål i Stockholms gader – en video var der også.

Nu har rapperen selv kommenteret på situation via Instagram, hvor han også har delt to videoer.

»Så et par narkomaner er altså ikke fans. Vi kender ikke de her fyre, og vi ville ikke have noget ballade. De fulgte efter os gennem fire gader, og de slog piger, der gik forbi, i røven. Give me a break«, skriver Rocky til den første video, som viser rapperen og hans bodyguard diskutere med to unge mænd i Stockholms gader. Som historien også gik på i går, så drejer det sig umiddelbart om et sæt høretelefoner.

Den anden video er længere, næsten tre minutter, og viser angiveligt, hvordan de to fyre følger efter ASAP Rocky og hans crew efter nogle indledende skærmydsler. »Slår bodyguard i hovedet med høretelefoner, følger så efter os«, lyder teksten til videoen.

Man kan se, at bodyguarden ihærdigt prøver at få de to svenske mænd til at gå en anden vej end amerikanerne, mens Rocky på et tidspunkt lægger hånden på skulderen af den ene mand og siger: »Vi vil ikke slås med jer, vi vil ikke i fængsel« (på en meget rolig og afslappet facon).

Kort efter kigger Rocky direkte ind i kameraet og siger: »Bare så det er på film, vi vil ikke have nogen problemer med de her fyre, men de bliver ved med at følge efter os«.

Der er ikke noget video af selve slåskampen fra gårsdagens video, og ASAP Rocky skriver på intet tidspunkt noget direkte om den.

Læs også: ASAP Rockys 10 bedste sange – rangeret

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by PRETTY FLACKO (@asaprocky) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af