Channel Tres’ rebelske blanding af house og hiphop rammer plet
Hiphop og house har en rigere fælles historie, end man skulle tro. Og det giver egentlig ret meget mening. I meget tidlig hiphop var rapperens rolle blot at holde gang i publikum, mens dj’en var opfattet som den egentlige stjerne – så naturligvis gik der ikke længe, inden housegrupper som Technotronic og C+C Music Factory rekrutterede rappere, hvilket gav begge genrer seriøst crossover-appel.
Alligevel kan det føles som om, at hiphouse ikke bliver taget særlig alvorlig sammenlignet med andre former for hiphop eller house. Det er fristende at bebrejde kunstnere som Flo Rida og Pitbull, der for knap ti år siden brugte housebeats i en brav konkurrence om at være æraens mest substansforladte rapper, men der er nogle mere intrinsiske problemer. Det er begrænset, hvor meget et housebeat kan udvikle sig, hvis det aldrig skal overdøve en rapper, og det er begrænset, hvor interessant rapperen kan tillade sig at være, hvis dansefesten alligevel skal være i midtpunktet.
Det er en af årsagerne til, at Channel Tres er så forfriskende, ikke mindst på hans nye ep, ‘Black Moses’. Han har løst problemstillingen, der plager store dele af hiphouse. Han har som vokalist stor frihed, fordi houseelementerne i hans musik først og fremmest er taget fra den mest afslappede del af deep house. Hans beats er varme og underspillede, men de har stadig puls, er fyldt med detaljer og er oplagte at danse til.
Denne nedtonede lyd giver Channel Tres’ vokal mere plads til at boltre sig. Han går problemfrit mellem vidt forskellige vokalstilarter på ‘Brilliant Ni**a’, og på ep’ens titelnummer rapper Jpegmafia med hyperekspressiv agression, der stikker i den fuldkommen modsatte retning af Channel Tres’ almindeligvis cool, afklarede vokal.
I den afslappede underlægning foregår der samtidig mange spændende ting. I ‘Sexy Black Timberlake’ er der en sprød basgang, der står overfor en skarp syntheziser, der leder tankerne hen mod 90’ernes g-funk – begge disse elementer udvikler sig dog i løbet af tracket, og det er meget tilfredsstillende at følge med i.
Alt det, jeg indtil videre har rost ‘Black Moses’ for, gjorde Channel Tres også fornemt på sin selvbetitlede debut-ep fra sidste år. Men lyrikken på ‘Black Moses’ tager det hele skridtet videre. Tekstuniverset er politisk, det er provokerende, det er punk. Afslutningsnummeret ‘Raw Power’ er endda opkaldt efter et fremragende album fra protopunkerne The Stooges, og på nummeret sammenligner Channel Tres sig selv med forsanger Iggy Pop.
Tres er ikke en lyrisk mastermind, der laver skarpe politiske dissekeringer a la Kendrick Lamar eller Chuck D, men er i stedet – i punkens ånd – ekspert i at sammensætte vendinger, der soundtracker et oprør. På omkvædet til titelnummeret siger han gentagne gange »It ain’t about me«, netop for at understøtte, at han kæmper en systemisk kamp, ikke en individuel en – og på ‘Brilliant Ni**a’ gør han det med linjen »Fuck with me, you’re toast, you know« klart, at han mener alvor.
Og når disse oprigtigt rebelske linjer bliver leveret med så meget sindsro i både vokal og den varme instrumentation, så bliver oprøret for alvor smittende.
Kort sagt:
Channel Tres blander hiphop og house med en succes, der ikke ofte er set magen til, og tilsat de punkede tekster bliver ‘Black Moses’ en ep for såvel sommerlige fester som intense oprør.