Sommeren 2019 gik nok ikke helt, som ASAP Rocky havde håbet. I stedet for at spille en række festivaler i Europa, måtte rapperen tilbringe det mest af juli bag tremmer i Sverige, hvor han var sigtet for vold.
Sidste uge blev rapperen midlertidigt løsladt (der mangler endnu at blive afsagt dom i sagen), og nu har Rocky givet sin første koncert, siden han forlod Stockholm.
Showet fandt sted til Real Street-festivalen i Anaheim i Californien og bød både på en surprise-optræden fra vennen og samarbejdspartneren Tyler, the Creator samt en tale fra Rocky selv, hvor han takkede for støtten, han har fået, mens han var fængslet.
Se en længere video øverst – Tyler dukker op efter 13 minutter, og cirka fem minutter senere begynder talen. Eller se et kortere sammenklip nederst.
Læs også: ASAP Rocky fejrede sin frihed med Kanye West – var forbi weekendens ‘Sunday Service’