Top Tracks: Her er sommerferiens 15 bedste nye sange – Bon Iver, Haim, Gilli, Angel Olsen

Sommerferien har budt på masser af ny musik – stort og småt, dansk og udenlandsk. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her. Og herfra er vores Top Tracks-liste igen tilbage på ugentlig basis.
Top Tracks: Her er sommerferiens 15 bedste nye sange – Bon Iver, Haim, Gilli, Angel Olsen
Angel Olsen.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Charli XCX & Christine and the Queens ‘Gone’

Charli XCX er på vej med sit tredje studiealbum, ‘Charli’, der udkommer 13. september. Derfra finder vi dette samarbejde med Christine and the Queens, hvor de to kunstneres stilarter forenes på fremragende manér.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Bon Iver ‘Faith’

Bon Iver er officielt tilbage. Den 30. august udkommer albummet ‘i,i’, og forud for dette fik vi to tracks i juli: ‘Faith’ og ‘Jerome’. Især ‘Faith’ er en flot, følsom sang, der forener de abstrakte folktronica-udskejselser fra ’22, a Million’ med den organiske vellyd, der kendetegnede gruppens første par udgivelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Haim ‘Summer Girl’

Den spinkle, let jazzede lyd på ‘Summer Girl’ er uvant territorium for Haim, men det virker uagtet gnidningsfrit. Sangen er inspireret af Lou Reeds ‘Walk on the Wild Side’, og den oser da af meget af den samme charme som Velvet Underground-sangerens klassiker.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Black Country, New Road ‘Sunglasses’

‘Sunglasses’ er kun anden single nogensinde fra de unge briter i Black Country, New Road, men det er et track, man ikke har lyst til at gå glip af. Den ni minutter lange sang veksler mellem postrock, postpunk og freejazz, alt imens en rablende fortæller lukker dig ind i sit gradvist krakkelerende sind.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Taylor Swift ‘The Archer’

Okay, de to første singler fra Taylor Swifts kommende album var ret klodsede, men tredje udspil, ‘The Archer’, er af en helt anden støbning. Balladen leder tankerne hen mod Swift-mesterstykker som ‘Style’ og ‘Wildest Dreams’. Vi håber på mere af samme skuffe, når ‘Lover’ lander 23. august.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Gilli feat. Benny Jamz, Branco & Kesi ‘100’

Gillis debutalbum ‘Kiko’ imponerede os, og særligt dette følsomme posse cut gjorde stærk figur. Gilli udveksler vellykkede, rammende linjer med sine tre venner, og kemien er som altid smittende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Lingua Ignota ‘Do You Doubt Me Traitor’

Den 19. juli udkom Lingua Ignotas hjemsøgende darkwave-album ‘Caligula’, der hurtigt mødte anmelderroser verden over. Den kompromisløse singleforløber ‘Do You Doubt Me Traitor’ står som et af albummets højdepunkter – men den anbefales absolut ikke til sarte sjæle.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Jenny ‘Italia is the End of the World’

Det er ikke fordi internettet ligefrem er spækket med info om dette nye danske projekt, men den powerpoppede sangskrivning og den skramlede electropoplyd har inciteret os. Vi håber, at DIY-projektet snart bliver en kende mindre mystisk, for der er gang i noget virkelig charmerende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Yacht ‘Scatterhead’

Yachts idiosynkratiske poplyd er uimodståelig på denne skæring fra deres kommende album ‘Chain Tripping’, der udkommer 30. august. ‘Scatterhead’ er øjeblikkeligt dansabel, men også fyldt til randen med pudsige detaljer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Angel Olsen ‘All Mirrors’

Når Angel Olsen til januar gæster København, gør hun det med spritny musik i bagagen. Hun har netop annonceret sit fjerde album, ‘All Mirrors’, der udkommer 4. oktober, og samtidig har hun smidt et smukt, svævende titelnummer, hvor hun går i en mere elektronisk retning end tidligere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. DIIV ‘Skin Game’

DIIV annoncerede i juli deres tredje album, ‘Deceiver’, der lander 4. oktober. Førstesinglen ‘Skin Game’ er en vemodig lille rocksang, der lyrisk er bygget op som en dialog mellem to personer, der snakker om afhængighed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. Caroline Polachek ‘Ocean of Tears’

Den tidligere Chairlift-sanger Caroline Polachek er på vej med sit første soloalbum, ‘Pang’, og de hidtidige singler har lovet godt. Især er ‘Ocean of Tears’ en fængslende electropop-banger, der problemfrit veksler mellem at være underspillet og bragende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

13. Squid ‘The Cleaner’

Hvis du kan lide Talking Heads eller LCD Soundsystem, skal du absolut lytte til den nyeste single fra britiske Squid, der kæler både for dansefødderne og øregangene. Sangen vil være at finde på deres kommende ep ‘Town Centre’, som er ude 6. september.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

14. Serpentwithfeet feat. Ty Dolla Sign ‘Receipts’

Ty Dolla Signs vokal gør sig typisk på hiphop og mainstreampop, men r’n’b-alkymisten Serpentwithfeet viser her, at Ty også kan være fortryllende i en mere artistisk, gospeltangerende kontekst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

15. (Sandy) Alex G ‘Hope’

Dette karismatiske lille folkkvad er en forløber for (Sandy) Alex G’s kommende album, ‘House of Sugar’, der udkommer 13. september. Sangen hedder ‘Hope’, og det er da også netop den følelse, som kompositionen emmer af.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af