Kanye Wests ventede niende studiealbum ‘Jesus Is King’ landede som bekendt ikke på streamingtjenesterne i går, som det ellers var blevet lovet. Men nu skulle den altså være der: Profeten West udgiver sit hyldestalbum til kristendommen i morgen, søndag.
Sådan lyder det i hvert fald fra hans bedre halvdel, Kim Kardashian, der tilsyneladende har fået fuldtidsjob som Kanyes publicist. I sin story på Instagram skriver hun: »Kanye holder en lyttesession i Chicago lørdag og så i New York City søndag. Albummet udkommer søndag. Bare et par sidste justeringer til mikset«.
På Twitter har hun desuden delt en opdateret trackliste til albummet, som ifølge Billboard byder på features fra Clipse og Kenny G. Kardashian skriver også i sin story, at Kanye viser klip fra hans nye IMAX-film ‘Jesus Is Lord’, som angiveligt får premiere i de amerikanske biografer til oktober.
Ifølge Pop Crave, som deltog i Kanyes lyttesession i Detroit i går, er der tale om en kort dokumentarfilm om Kanyes Sunday Services og hans ‘Star Wars’-inspirerede boligprojekt, som skulle huse hjemløse, men som blev revet ned for nyligt efter naboklager.
Læs også: Fra Jesus til ’Yeezus’ og tilbage igen: En tidslinje over Kanye Wests vej til kristendommen
Have faith… pic.twitter.com/2HF4HiPQoq
— Kim Kardashian West (@KimKardashian) September 27, 2019
Kanye West debuted a short documentary about his dome housing project and his Sunday Service concert series before playing #JesusIsKing in its entirety for the crowd. ? pic.twitter.com/qu14ofzQy5
— Pop Crave (@PopCrave) September 28, 2019