Charli XCX’s popfest startede lidt trægt i Lille Vega – men halvvejs skete der noget
Der var noget nærmest paradoksalt over Charli XCX’s setup i Vega. Hendes musik er kendetegnet ved gigantiske over-the-top-popproduktioner, der aldrig viger tilbage for genrens konventioner – men oftest alligevel elegant er forankret i dens præmisser.
Live var det på ingen måde nær så storladent. En gigantisk lyskube fyldte det meste af scenen, og ude i siderne var der også en række lys. Derudover var den eneste scenerekvisit en gulvventilator i midten af scenegulvet, der tit blæste lidt i hendes skørt i klassisk Marilyn Monroe-stil. Der var heller ikke nogen musikere på scenen ud over Charli selv – end ikke en dj.
Der var med andre ord ikke tale om nogen ekstravagant scenografi – og for lige at gnide salt i såret, var denne larger-than-life popmusik som bekendt rykket fra Store til Lille Vega.
Charli selv havde derfor noget af en byrde at bære. Og der gik noget tid, før hun for alvor havde den kommanderende scenetilstedeværelse, som omstændighederne krævede. Under tidlige numre som ‘Click’, ‘Next Level Charli’ og ‘I Don’t Wanna Know’ føltes det lidt som om, hun kørte på autopilot.
Jovist, hun dansede rundt, og publikum sang højlydt med – men det var som om, at Charlis fest på scenen og publikums fest på gulvet var to vidt forskellige fænomener, frem for en dialektisk syntese. Trinnene føltes indøvede, og endda til tider decideret forudsigelige.
Der var også en række situationer, hvor hun ganske mystisk forlod scenen i et stykke tid for så at komme tilbage – jeg forventede i situationen, at hun varslede et kostumeskift, men hun bevarede den samme kjole i løbet af hele koncerten. Det var lidt mærkeligt.
Heldigvis reddede koncertens anden halvdel virkelig smukt det hele. Hun sagde cirka halvvejs igennem koncerten, at popmusikken er fyldt med regler, og at hun synes, det er vigtigt til tider at sige »fuck reglerne«. Jeg ved ikke, om det var den sætning, der fik hende til at blive en mere sprælsk, teatralsk skikkelse på scenen, men det var omtrent der, koncerten for alvor begyndte at gå godt.
Musikken havde hele tiden lydt godt, omend måske end smule tæt på studieudgaverne, men fra det her midterpunkt kunne jeg tit mærke sangene helt ind i maven. Et højdepunkt kom, da Charli inviterede en række performere fra Københavns LGBTQ+-miljø til at danse med sig på scenen. Det var stort at se hende der, side om side med blandt andre Mendoza, May Simón Lifschitz og Cobra Miyake Mugler – og så netop til ‘Shake It’, der jo i forvejen er lidt af et queer-anthem grundet den flotte gæsteliste. Charli sørgede også for at hylde alle de queer personer, der var i lokalet, og hun pointerede da også, at der var et regnbueflag bagerst i salen – man følte sig set som publikum i det øjeblik.
Det ville være synd, hvis jeg ikke fik nævnt lyset. Tit understøttede det lettere anonymt beatet, men der var et par øjeblikke, hvor det virkelig blev specielt. Det blev helt rødt under ‘Official’, hvilket accentuerede angsten på tracket. Der blev arbejdet flot med kontraster under ‘Boys’, hvor Charli både optrådte som silhuet og som det eneste belyste på en ellers helt mørk scene. Og det neongrønne ‘The Matrix’-lys i ‘1999’ understøttede perfekt nostalgien, sangen omhandler.
Der var virkelig god energi mellem Charli og publikum i koncertens anden halvdel. Hun fik os helt ned på gulvet, inden vi hoppede løs til et større sonisk brag under ‘I Got It’. Hun kom ud til publikum under ‘Unlock It’, hvor hun gav en medrivende optræden, mens ‘Silver Cross’ og ‘Blame it on Your Love’ var sjælfulde og gennemtrængende. Og ikke mindst var ‘Boys’, ‘1999’ og Icona Pop-samarbejdet ‘I Love It’ selvfølgelig forløsende dansefester af dimensioner, hvor Charli lod til virkelig at nyde at synge dem – selv den sidstnævnte, som man skulle tro, hun måske var blevet træt af.
Så selv om starten var en kende uinteressant, opstod der virkelig en fantastisk forbindelse til publikum, som koncerten kom ordentligt i gang.
Kort sagt:
Der gik noget tid, før Charli XCX’ koncert fik den samme legesyge gnist, som præger hendes seneste par udgivelser – men da den først trådte frem, var der en vidunderlig energi tilstede.
Læs også: Street style: Charli XCX og hendes fans satte kulør på Lille Vega
Læs også: Hvorfor kan poppioneren Charli XCX ikke sælge koncertbilletter i Danmark?