Smukfest får besøg af Khalid og Kygo – fire nye internationale navne på plakaten

Smukfest får besøg af Khalid og Kygo – fire nye internationale navne på plakaten
Khalid.

Smukfest afslører ikke længere hele musikprogrammet på én gang, og i forhold til 2020 har festivalen tidligere annonceret Lewis Capaldi og Malurt som de første navne. Nu er der dog blevet føjet fire internationale navne til plakaten, og der er en del star power at komme efter.

Dagens annonceringer er: Khalid, Kygo, Lionel Richie og Tove Lo.

Khalid og popveteranen Lionel Richie kommer således med r’n’b-sange fra hver deres generation, mens Kygos tropical house og Tove Los elektroniske pop nok skal skabe fester på Bøgescenen.

Særligt Khalid har de seneste år været exceptionelt mange gange i Danmark, og bare i år har han både spillet i Royal Arena og på NorthSide.

Smukfests musikprogram annonceres ifølge festivalen løbende over de næste måneder, og en stor del af navnene vil altså være annonceret, når salget af endagsbilletter starter 4. februar. Salg af partout-billetter starter 3. december.

Læs anmeldelse: Khalid på NorthSide

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af