Både partoutbilletterne og de fleste endagsbilletter er allerede udsolgt, og nu er Smukfest klar med de første navne til 2027.
I alt er 16 navne blevet annonceret, herunder ikke mindst den britiske rapstjerne Central Cee, der er fredagens hovednavn.
Det bliver Central Cees første koncert i Danmark, siden han i 2025 lagde vejen forbi Forum. Samme år udgav han ‘Can’t Rush Greatness’, som Soundvenues anmelder kaldte »en magtdemonstration af et debutalbum«.
Onsdagens hovednavn bliver Mr. Worldwide aka Pitbull, der sidste år kunne opleves på Tinderbox.
Udover de to headlinere byder dagens musikpakke på danske live-favoritter som Medina, Rasmus Seebach, Hugorm og Emma Sehested Høeg, der i weekenden scorede topkarakter for sin koncert i Royal Arena.
Desuden kan man se frem til navne som Tessa, Nile Rodgers & Chic og skuespilleren Trine Dyrholm, der til foråret tager på en hel koncertturné.
Smukfest 2027 finder sted fra 1.–8. august i Bøgeskoven i Skanderborg. I skrivende stund er der kun søndagsbilletter tilbage.
Se hele listen over de nye navne herunder.
Alle dagens annonceringer:
Pitbull
Central Cee
Medina
Rasmus Seebach
Emma Sehested Høeg
Hugorm
Jonah Blacksmith
Nile Rodgers & Chic
Tessa
Ashes of Billy
Ella Augusta
Kliken
Roya
Skye Newman
Sys Bjerre
Trine Dyrholm
