Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Lana Del Rey har med ‘Norman Fucking Rockwell‘ lavet årets bedste album, og nu har den amerikanske sanger delt den perfekte ledsagervideo til skiven.
Den 14 minutter lange video akkompagnerer tre numre fra det nye album, nemlig titelnummeret, ‘Happiness is a Butterfly’ og ‘Bartender’. I videoen ser vi blandt andet Del Rey blive jagtet af politiet under en køretur med sine venner på en forladt parkeringsplads, mens hun størstedelen af tiden bare hænger ud i det solbeskinnede Californien.
Det er en afdæmpet, grynet musikvideo, nærmest som en hjemmevideo, instrueret af Del Reys søster Chuck Grant og klippet af sangeren selv. Videoen blev udgivet i går, hvor Del Rey desuden annoncerede, at hun udgiver et spoken word-album til januar.